Hvad er backpacking?

Vi modtager ofte spørgsmålet:

Hvad er backpacking for noget? Hvorfor skulle jeg vælge at tage en rygsæk på ryggen fremfor en klassisk charterrejse?

Vi mener, at backpacking er den absolut fedeste måde at rejse på! Vores bud på en definition af hvad backpacking er lyder på, at det er en fri rejseform, ofte på budget, ofte af længere varighed end typiske turistrejser og ofte med flere internationale rejsemål. Man får ofte skubbet ens grænser, møder andre interessante og rejseglade mennesker samtidig med, at man får et unikt indblik i lokalbefolkningen og nye kulturer. Tilsæt kulinariske oplevelser og det faktum, at man typisk kan rejse længere og billigere end klassiske charterrejser formår – lyder det ikke som en noget du har lyst til? Hvis du overvejer om du skal ud og backpacke har vi samlet 10 rejsetips og råd til nye såvel som erfarne backpackere, du kan læse om den på linket.

Backpack rejsende kommer fra alle sociale lag, men der er sjældent én definition på hvad en ”backpacker” er. Fælles for alle backpackere er dog, at man ofte har en vandrerygsæk med på rejsen. Groft kan man inddele backpackere i tre kategorier:

Budget backpackeren:

Mad fra et gadekøkken i Sydamerika

En budget backpacker er en der ofte rejser på stramt budget. Ofte vælges destinationer og rejseaktiviteter ud fra prisen. Her er oftest hverken budgetteret med hotelophold eller restaurantbesøg, men derimod billige hostels og gadekøkkener. Denne type af rejsende har blandt andet stor lyst til at få kendskab til den lokale kultur, og prøve hvor og hvad de lokale spiser. I udlandet er det meget normalt at spise mad fra de tætstående gadekøkkener, og næsten altid vil maden også være billigere end hvis du havde købt det fra en “almindelig” restaurant. I næsten hver by rundt omkring i verden findes der gadekøkkener, og i nogle tilfælde endda et street food marked – vi kan kun anbefale at du prøver at smage de lokale retter!

Specielt i Asien er det let at finde utroligt billig overnatning på hostels. Indimellem kan det være en fordel at læse anmeldelser eller besøge hostlet inden du booker. Ofte vil en budget backpacker være villig til at gå på kompromis med hygiejnen for en billige overnatning. Disse personer er også forberedte på minde hygiejniske hostels og har derfor ofte en lagenpose eller et anti bed-bug lagen med hjemmefra, så de kan sove uden at skulle bekymre sig om smådyr om natten.

Den klassiske backpacker:

Den klassiske backpacker

Backpackeren der gerne vil spare penge, men som også vil have komfort. Der er sparet op til rejsen, og ofte i lang tid! Her spiller komforten mange gange en rolle og $10 for aircondition hvis det bliver for varmt eller en taxa i ny og næ fremfor at tage bussen, er ikke noget der vælter budgettet. Visse klassiske backpackere planlægger ikke deres rejse så nøje inden de rejser. De tager istedet rejsen en dag af gangen, og gør hvad de har lyst til. Andre klassiske backpackere har planlagt rejsen ned til mindste detalje, så de ved hvor mange penge de skal bruge på hvad og hvor de behøver at spare.

Denne type af rejsende tænker ofte mere på hygiejnen end f.eks. en budget backpacker og har lidt mere tillid til “rigtige” restauranter frem for gadekøkkener. Ofte vil denne type af backpacker også booke hotel eller hostel til den eller de første nætter på hver destination og ellers finde overnatnings afhængig af hvem de møder og hvilke anbefalinger de får fra andre backpackere.

Flash-packeren:

Luftballon oplevelse

Luksus-backpackeren der har større rådighedsbeløb og ikke har noget imod at rejse i meget dyre lande og bruge høje beløb på oplevelser og aktiviteter. Ofte har denne type af backpacker lavet en bucket-liste hjemmefra med destinationer og seværdigheder som de bare MÅ se på rejsen. Mange gange er de også engangsbackpackere, så skal der backpackes, skal der ikke spares på noget og de vil nå at se det hele!

Komforten betyder næsten altid meget for flash packere. De vil oftere køre i taxi eller bo på hotel fremfor at køre med offentligt transport og bo på hostels.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *