Beskrivelse
Highlander’s Trooper 250 sovepose er en 1-2 sæsons sovepose, der er bedst i sommerhalvåret. Med en komforttemperatur på 8 grader, kan du dog roligt tage den med i det sene forår såvel som det tidlige efterår.
Soveposen er nem at have med i rygsækken, da den både er let og kompakt. Der medfølger også en kompressionspose, der giver mulighed for at få soveposen til fylde endnu mindre.
På grund af soveposens hulfiberfyld i polyester på 250g/m², holder den på varmen, selv hvis den bliver våd. Det gør den ideel til flerdagesture. Med en yderskal af 190T polyester, er soveposen slidstærk, og med dens bomuldslignende linning, vil du komme til at ligge blødt og behageligt.
Soveposen er udstyret med en 2-vejs fuld-længde lynlås, der gør den nemmere at komme ned i.