Der findes mange forskellige slags liggeunderlag, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvilket liggeunderlag der er bedst til netop din tur. Derfor har vi udarbejdet denne guide til dig, hvor vi undersøger, hvilke elementer der er vigtige for at vælge det rigtige liggeunderlag. Vi dykker samtidig ned i liggeunderlagets egenskaber, historie og den famøse R-værdi. Læs med herunder.
Hvad er de to vigtigste egenskaber ved et liggeunderlag?
Et liggeunderlag har som udgangspunkt to ekstremt vigtige funktioner. Nemlig, 1) at skabe komfort og 2) at give og holde på varme.
Selvom man selvfølgelig gerne vil have en behagelig overflade, som giver god komfort, så er varmen nærmest endnu mere vigtig i dit valg af liggeunderlag. En varm nattesøvn er især vigtig, hvis du benytter dit liggeunderlag i Danmark eller andre skandinaviske eller nordeuropæiske lande, hvor vejret kan være meget omskifteligt, og hvor der kan blive meget koldt om natten. Planlægger du at tage på vintertur, skal du have varme og R-værdi for øje. Læs med her og bliv klogere på dit valg af liggeunderlag.
Hvorfor benytte et liggeunderlag?
Der findes mange forskellige slags liggeunderlag til mange forskellige slags formål. Der findes alt fra letvægts liggeunderlag, som er perfekte til backpacking og vandring, over til store, tykke, bløde liggeunderlag, som er perfekte til roadtrips, camping og glamping. Fælles for dem alle er, at de er ekstremt praktiske og gør, at du kan sove, lige hvor det passer dig. Med godt og praktisk soveudstyr går du altså ikke ned på nye oplevelser, og hvis du ikke benytter dig af det korrekte liggeunderlag på turen, vil du, uagtet hvor stor din sovepose er, miste varme i løbet af natten. Derfor er et liggeunderlag en vigtig del af dit sovesystem.
Det moderne liggeunderlags introduktion i 1972
Siden liggeunderlaget blev introduceret i dens moderne udgave i 1972 af Therm-a-Rest, er liggeunderlag blevet mere og mere komfortable og underlagenes designs mere sofistikeret – selvom underlagene til stadighed bliver mere kompakte og vejer mindre. I dag kan du sågar få liggeunderlag fremstillet med et isolerende materiale, som er med til at holde på varmen.
Derudover kan mange madrasser pumpes op med en såkaldt air pumpe, så du ikke behøver at anstrenge dig. Med et godt underlag er du altså garanteret en god nattesøvn selv i den mest primitive natur.
Hvad bør jeg overveje inden jeg køber et liggeunderlag?
Der er flere forskellige parametre, som er vigtige at overveje ved køb af et liggeunderlag. Her bør overveje blandt andet:
- Dit budget
- Årstiden du skal bruge liggeunderlaget på
- Type af tur du skal på og frekvensen af ture (dvs. dit behov)
- Vægt (generelt jo lettere jo dyrere)
Dit budget
Du kan finde liggeunderlag i alle prisklasser. Prisen kan variere fra et par hundrede kroner til flere tusinde kroner. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvor mange penge du vil bruge. Jo lettere og mere kompakt dit soveudstyr er, jo dyrere er det typisk også.
Årstid du skal bruge liggeunderlaget
Du bør tænke over, hvornår liggeunderlaget skal bruges. R-værdi er et udtryk, som bruges indenfor liggeunderlag, til at beskrive dets evne til at modstå varmetab. Jo højere R-værdi, jo bedre er underlaget til at holde på varmen. Hvis du udelukkende skal bruge dit liggeunderlag om sommeren eller til camping eller backpacking i et varmere klima, så er R-værdien ikke så vigtig.
Men ønsker du omvendt også at benytte dit soveudstyr til en sheltertur i det danske efterår, bør du gå efter et underlag med en højere R-værdi. En højere R-værdi betyder dog typisk, at madrassen er både dyrere og større. Et liggeunderlag der er større vil naturligvis fylde mere i din backpack og vil formentligt også veje en smule mere.
Vægt
Vægten på liggeunderlaget bør også tænkes ind. Vægten kan svinge fra få hundrede gram til flere kilo. For nogle er vægten underordnet. Men for andre kan det være rigtig vigtigt. Det er især vigtigt, hvis du har liggeunderlaget med ud at vandre, såsom hvis du går ud til en shelter. Hvis du vandrer langt og længe med en stor backpack, så handler det om at pakke så let og kompakt, som muligt.
Det er bedst at undgå unødvendig vægt, da det blot gør turen hårdere og gør den mindre komfortabel. Her bør man altså tænke på, om man skal have et letvægts liggeunderlag, som både er kompakt og let. Her kan du desuden gå efter et underlag i mumie-design, da det ofte er det mest lette og kompakte design. De mindste liggeunderlag er så små, at de er på størrelse med en dåsesodavand. De kan spændes fast i siden på en rygsæk med en karabinhage. Så tager det slet ingen plads i din backpack.
Type af tur
Dit behov afhænger typisk af hvilken tur du skal på, og hvor hyppigt du skal afsted. Her bør du overveje, om du skal bruge det til bilferie, vandring, backpacking eller noget helt fjerde. Du bør også tænke på, hvor ofte du skal afsted. Hvis du skal bruge liggeunderlaget ofte, anbefaler vi dig at købe noget godt soveudstyr. Hvis du omvendt ikke skal bruge liggeunderlaget så ofte, så kan det godt gå med et billigere liggeunderlag, som ikke har så mange smarte features, og som er lidt tungere og mindre kompakt.
Oversigt over forskellige liggeunderlags typer anno 2024
Som vi nævnte i introen findes der et hav af forskellige liggeunderlag, og det kan være en jungle at finde ud af, hvilket liggeunderlag skal bruges hvornår. I nedenstående skema forsøger vi at give dig et overblik over, hvilke liggeunderlag der er mest brugt til hvilke type ture.
Tabel 1. Tabel over liggeunderlags typer.
Aktivitet | Type af liggeunderlag | Funktioner og fordele |
Backpacking | Selvoppusteligt eller tykt liggeunderlag | Komfortabelt, kompakt, letvægt og mange forskellige R-værdier |
Ultra letvægt | Letvægt liggeunderlag | Letvægt, kompakt og mange forskellige R-værdier |
Vinter outdoor | Ekstra isoleret liggeunderlag | Høj R-værdi |
Road-trip | Selvoppusteligt liggeunderlag eller luftmadras | Komfort og mange forskellige R-værdier |
Liggeunderlag og varme
Det er helt essentielt, at dit soveunderlag har ordentlig isolering, for at du kan holde varmen om natten hvis du har planer om at tage afsted på kolde ture. I løbet af natten vil du stille og roligt miste noget af din kropsvarme til den kolde jord under dig – og det er her R-værdien spiller ind. Mange liggeunderlag er designet af specielle materialer og i specielle konstruktioner og teknikker for at undgå, at du mister for meget kropsvarme. Her kan blandt andet nævnes Klymits V-kamre design.
Hvad er R-værdi for noget?
Så dermed er den famøse R-værdi et udtryk, som bruges indenfor liggeunderlag, til at beskrive dets evne til at modstå varmetab. Jo højere R-værdi, jo bedre er et underlag til at holde på varmen. Du kan finde liggeunderlag fra R-værdien 2, som er minimalt isoleret, til underlag med en R-værdi på mere end 5,5, som er ekstremt godt isoleret. Og skalaen for R-værdi er rigtig simpel og nem at gennemskue. En madras med en R-værdi på 4 er dobbelt så god som en madras med en R-værdi på 2.
Hvis du vil lære mere omkring R-værdi så kan du læse mere her.
Hvad med sovesystemer?
Naturligvis er det helt essentielt at have et godt liggeunderlag. Men underlaget er kun en lille del af ligningen. Det handler nemlig om, at hele sovesystemet er optimeret mod dine behov. Et sovesystem består af tre basale komponenter, som er:
- Et liggeunderlag
- En sovepose
- Det tøj du har på
Det er vigtigt at have en sovepose, som passer til den tur, du er på. Soveposen er også med til at holde på din kropsvarme. Hvis du benytter dit sovesystem om sommeren eller i varmere lande, bør du overveje en sovepose, som har god udluftning, og som kan åbnes helt i siden, så den bliver til en dyne. Dette kaldes også en letvægts sovepose. Det gør, at du får god udluftning i løbet af natten. Hvis du benytter dit sovesystem om foråret, efteråret eller vinteren, bør du have en god og varm sovepose. Her kan du typisk se på, hvor mange sæsoner soveposen er beregnet til. Derudover kan du benytte en fleece lagenpose for at få det endnu varmere. Derudover bør du naturligvis også se på ,hvor kompakt soveposen er, og hvad den vejer, hvis du skal vandre med den. Hvis du skal bruge en letvægt sovepose, kan du igen gå efter et mumie-design, da dette ofte er det mest kompakte og lette design. Overvej desuden om den skal være af fiberfyld eller dun.
Selv hvis du rejser i varmere lande bliver der koldt om natten, og du bør derfor som minimum have et godt base layer på og evt. uldstrømper. Et base layer er med til at holde på din kropsvarme. Du kan se vores udvalg af base-layers her.
Derudover kan du afskærme vind med tarp eller presenning. Tarp er dog typisk mere letvægtigt og bedre beregnet til vindmodstand end presenning er.
I nedenstående skema kan du se, hvilken sovepose og hvilket liggeunderlag du bør vælge afhængigt af temperaturen. Naturligvis er nogle mere kuldskær end andre, så dette er blot en guide.
Tabel 2. Oversigt over liggeunderlag og R-værdier
Temperaturforhold | Lunt | Køligt | Koldt om natten | Ren overlevelse (ekstrem temperatur) |
Forventet minimum temperatur | 10 ℃ | 0 ℃ | -5 ℃ | -15 ℃ |
R-værdi | Under 2 | 2-3,9 | 4-5,4 | 5,5 eller derover |
Soveposens komforttemperatur | 5-15℃ | 5 til -5 ℃ | -5 ℃ eller lavere | -20 ℃ eller lavere |
Sådan sikrer du dig, at liggeunderlaget holder fastheden natten over
Mange liggeunderlag kan føles som om, de mister luft i løbet af natten. Dette sker især, hvis temperaturen er svingende. Det kan være til stor frustration, da det sænker dit komfortniveau og gør, at du vågner om natten. Dette skyldes i langt de fleste tilfælde ikke, at dit underlag er utæt. Derimod skyldes det oftest, at fugt fra ånde er varmere end den ydre lufttemperatur, og det vil få luften i luftmadrassen til at trække sig sammen. Dette kan dog undgås ved at benytte en pumpe. Alle former for pumper kan forhindre dette problem. Derudover kan fugt fra ånden ophobe sig inde i liggeunderlaget og det kan i værste tilfælde danne skimmel.
Derfor anbefaler vi altid, at du benytter en pumpe, og at du tjekker madrassens hårdhed lige inden du går i seng. Dette sikrer dig den mest komfortable nattesøvn.
Tilbehør til liggeunderlag
Derudover findes der mange forskellige slags tilbehør til liggeunderlag, som du bør overveje, om du har behov for. Af tilbehør findes der bl.a.:
- Reparationssæt: Selvom et liggeunderlag er lavet i ekstremt slidstærkt materiale kan uheld opstå. Derfor er det altid en god ide at have et reparationssæt med. Blandt andet anbefaler vi dette sæt til luftmadras, og dette reparationssæt til liggeunderlag.
- Pumpe: Hav altid en pumpe med for at undgå, at det føles som om dit underlag mister luft om natten og for at undgå, at skimmel bygger sig op inde i madrassen. Hvis du gerne vil rejse så kompakt og let som muligt, anbefaler vi en pumpepose.
- Hovedpude: Med en hovedpude er du sikret en ekstra god nattesøvn. Du kan enten have en lille og kompakt fiber eller dunpude med. Hvis du rejser mere kompakt og let, anbefaler vi en oppustelig hovedpude, som kan rulles kompakt sammen. Se vores udvalg af puder her.
- Vandtætte poser: Når du sover i naturen, er det altid en god idé at have vandtætte poser med. I naturen bliver der ofte både koldt og fugtigt, og her kan vandtætte poser være med til at beskytte dine ejendele. De er både gode til at ligge mindre elektronik, såsom telefon, kamera og bilnøgler i. Men de er også gode til at holde dit tøj tørt. Se vores vandtætte poser her.
Tre gode bud på liggeunderlag
Som nævnt findes der mange forskellige slags soveunderlag – og det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig er bedst til prisen og hvilke behov man har. Derfor kommer vi her med tre gode bud på forskellige liggeunderlag til forskellige priser:
Sea to Summit Camp Mat Self Inflating – Regular
Prisvindende australsk kvalitet
Sea to Summit Camp Mat Self Inflating Regular er et liggeunderlag i høj kvalitet og komfort fra australske Sea to Summit. Liggeunderlaget er udstyret med en R-værdi på 4,2 (Standard ASTM F3340-18), hvilket gør den brugbar hele året.
Klymit Static V
Verdens første letvægtige og foldbare liggeunderlag
Static V™ Recon liggeunderlaget fra amerikanske Klymit er verdens første letvægtige og foldbare liggeunderlag. Liggeunderlagets V-design former sig efter din kropstype, mens det samtidig bibeholder oppustede luftlommer der sikrer god støtte i løbet af natten.
Treklife Air – grøn
Value for money
Liggeunderlaget fra Treklife er lavet i 20D PU nylon, som sørger for at det er kompakt og letvægtigt, samtidig med at liggeunderlaget er meget robust. Dermed er dette Treklife Air oppustelige liggeunderlag et godt liggeunderlag at have med i rygsækken på turen.
Bliv klogere på liggeunderlag
Hvis du gerne vil vide endnu mere om liggeunderlag og nørde gear, anbefaler vi, at du kigger på følgende stærke links om liggeunderlag:
- Therm-A-Rests history omkring verdens første liggeunderlag. Læs med her.
- Glimrende Wikipedia side omkring de forskellige typer liggeunderlag. Læs mere her.
Ofte stillede spørgsmål om liggeunderlag i 2024
Valg af liggeunderlag kommer meget an på hvilken type af tur du skal på, hvilket klima du skal overnatte i samt hyppigheden af dine overnatninger.
R-Værdien skal gerne afspejle det klima du skal overnatte i. Vælger du en R-Værdi på 2 kan du overnatte i varmere klima, hvorimod en R-Værdi fra 2 og opefter henvender sig til køligere nætter og klima.
Et kvalitets liggeunderlag kan hjælpe dig meget, men kan ikke stå alene. Du er nødt til at tænke over hele dit sovesystem. Dvs. både liggeunderlag, sovepose og tøj som helhed.
Anna Eberhard mortensen
Hej
Jeg skal over natte i en hangar eller oppustelig telt.. hvad vil være godt for mig..
jeg har en catalina sovepose fra forsvaret. Jeg er en pige på omkring 90kg..
sover altid på siden..
tænker at jeg skal have oppustelige liggeunderlag på + 3— opefter—
Tykkelsen tænker jeg 10 cm, og en længde på ca 2 meter.
Vil I skrive til mig med forslag.
Hilsen Anna
Lars Kjær
Hej Anna
Tak for din besked. Det lyder fedt med overnatningen i hangaren 🙌😊 De fleste liggeunderlag har en længde omkring 180-190 cm, så hvis vi skal op i nærheden af 200 cm, så vil vi skulle se på liggeunderlag fra australske Sea to Summit eller amerikanske Klymit, som har lavet nogle liggeunderlag der er lidt længere end normalt.
To gode bud på liggeunderlag med en r-værdi på +3, som også vil være meget komfortabel for en sovende på siden, kunne være:
Sea to Summit Comfort Plus Self Inflating Mat – R-værdi på 4,1: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-sea-to-summit-comfort-plus-self-inflating-mat-large/
Klymit Insulated Static V Luxe SL – Bred – R-værdi på 6,5: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-klymit-insulated-static-v-luxe-sl-bred/
Jeg håber overstående er nogle gode bud, som du kan bruge på dine næste ture 🌏😊
De bedste hilsner
Lars og Backpackerlife-teamet
Lars Knudsen
Hej.
Jeg søger et liggeunderlag som fylder ikke fylder meget, vægten er ikke så vigtigt og mht. Varme da skal den bruges fra ca. 5grader og opefter. Det jeg har brugt indtil videre er de billige fra Harald Nyborg og Jem og Fix, men de holder typisk kun 1 år og var lidt for kolde.
Jeg har ingen krav om det er oppustelig eller selvopustelig, bare de ikke fylder mere end de billige luftmadrasser.
Hvad kan du anbefale?
Mvh. Lars
Lars Kjær
Hej Lars
Tak for din besked 🙂 Jeg synes det lyder fornuftigt at gå op i kvalitet på dit liggeunderlag, da liggeunderlaget har en stor indflydelse på hvor koldt man har det når man er afsted på tur.
I forhold til liggeunderlaget og hvor koldt det kan bruges, så operere man i r-værdier. Her skal r-værdien være minimum 2, men gerne 3+ til dit behov. Du kan læse mere om r-værdier her: https://backpackerlife.dk/r-vaerdi-liggeunderlag/
Et godt konkret bud til liggeunderlaget kunne være Treklife Insulated Light Air, som du kan se på linket her: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-treklife-insulated-light-air-sort/
Sig til hvis der er andet vi kan hjælpe med 😊
Dbh
Lars, Backpackerlife
Casper
Hej
I linker til https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-treklife-air-groen/ som eksempel i artiklen, men der står intet om R-værdien på netop det underlag. Nr. 2 har en R-værdi på blot 1,3 😳
Lars Kjær
Hej Casper
Tak for din besked 🙂 Ja, det er rigtigt – Treklife Air er et godt value-for-money liggeunderlag – men det er ikke et helårsliggeunderlag. Derfor, hvis du skal bruge liggeunderlaget i ydersæsonerne, så vil jeg anbefale dig at kigge mod andre liggeunderlag. Her har Treklife eksempelvis en isoleret udgave af Air liggeunderlaget med r-værdi på 4,1: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-treklife-insulated-light-air-sort/.
Alternativt kan du se alle vores isolerede liggeunderlag på linket her: https://backpackerlife.dk/produkt-kategori/soveudstyr/liggeunderlag/isolerede-liggeunderlag/ 🏕🌍😊
Dbh
Lars, Backpackerlife
Christina Andersen
Jeg har et godt – dyrt liggeunderlag – med god R værdi – men ligge underlaget er hårdt at ligge på – hvilket kan jeg vælge
Lars Kjær
Hej Christina
Tak for din besked. Er det liggeunderlag du har nu selvoppusteligt eller oppusteligt? 🙂
Christina Glattre Dirks
Hej
Jeg skal på vintertur i norge i februar , marts med opbakning. Jeg søger er liggeunderlag med høj R- værdi og gerne med lav vægt. Jeg er 156 cm , vejer + 70 kg
Hvilket bør jeg vælge?
Lars Kjær
Hej Christina
Tak for din besked. Det lyder som en fed tur du skal på. Jeg vil kigge på enten Sea to Summit eller Treklife. Det kunne fx være disse liggeunderlag:
https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-sea-to-summit-ether-light-xt-insulated-mat-regular/ eller https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-treklife-insulated-light-air-sort/
Ether Light er et prisvindende liggeunderlag, som virkelig er i en høj kvalitet. Insulated Light Air er et godt value-for-money regular liggeunderlag, som også har en fin r-værdi.
De bedste hilsner
Lars, Backpackerlife
Maria Drakidis
Hej 🤗
Jeg er ofte på tur i Danmark (april-sep) med overnatning i shelters. Nu hvor jeg er blevet over 40 kan jeg godt mærke at både sovepose og underlag også er kommet op i alderen. Plus jeg mangler lidt en lille pude.
Jeg er 177, vejer ca 84 kg og sover ofte på maven.
Hvad kan I anbefale som ikke kræver det vilde og kan være i tasken?
Mange tak for hjælpen 🤗
Lars Kjær
Hej Maria
Tak for din besked. Det lyder fedt at du får taget nogle gode outdoor ture 😊 Et godt bud på et populært value-for-money liggeunderlag er Treklife comfort, som har indbygget fodpumpe. Det kan du se på linket her: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-comfort-indbygget-fodpumpe/. Hvis det skal være en mere letvægtig løsning så kan du overveje oppustelige liggeunderlag – her kunne et Klymit Static V Luxe – Bred være et godt bud: https://backpackerlife.dk/produkt/liggeunderlag-klymit-static-v-luxe-bred/ 🏕😊
Du er meget velkommen til at sende os en mail på kontakt@backpackerlife.dk, hvis du har yderligere brug for hjælp til dit valg af liggeunderlag.
Safe travels 🌍
Dbh
Lars, Backpackerlife
Thomas Horsholt
Kan i ikke fortælle lidt mere om materialerne de er lavet i og hvad er mest holdbart?