Beskrivelse
Denne Lite Pak 800 sovepose er en letvægtig 1 sæsons sovepose fra tyske High Peak. Soveposens ydre er imprægneret i et bæredygtigt materiale, der er vand og jord afvisende samt PFC-fri. Derudover har soveposen en åndbar foring, og fyld der er lavet med Dura Loft H1, som er et holdbart materiale, der holder formen og isoleringsevnen selv i fugtige klimaer. Fyldet er med til at give soveposen en komforttemperatur på 12 grader.
Lite Pak 800 soveposen kommer med en praktisk tovejs lynlås, en indvendig lomme samt en justerbar hætte. Soveposen vejer ikke mere end 800 g, og fylder 30 x 15 cm nedpakket, og er derfor ideel at have med på rejsen eller til outdoorturen i sommermånederne. Desuden kan soveposen vaskes i vaskemaskinen ved maksimalt 30 grader.