Thailand er et stort land, hvor det vil være umuligt at se alt det landet har at byde på på enkelt rjese. For at give dig et indtryk af hvad du kan møde på din rejse, og hvad du eventuelt kan planlægge at se af seværdigheder i Thailand, har vi fundet vores must-see seværdigheder frem i artiklen her.
Blandt holdet bag Backpackerlife, har Thailand en top placering over lande vi har besøgt. Dette skyldes blandt andet den gode thai mad, de fantastisk gæstfrie lokale – men også fordi Thailand opsummere alt hvad backpacking er; det er en smeltekedel med rejsende fra hele verden, unge som gamle. Du har mulighed for at opleve tusindvis af templer, dans, fest i Kaho San Road – men også meditation og fordybelse i det nordlige Thailand – og ø-paradis i Thailandsbugten. Kort sagt, Thailand har det hele!
Der er meget at se i Thailand. Vi har derfor sørget for at sprede attraktionerne og seværdighederne så bredt ud som muligt, så der noget for dig der planlægger at rejse til det sydlige Thailand – såvel som det nordlige..
- 1. Bangkok
- 2. Thailands tusindevis af templer
- 3. Kohn – den traditionelle dans
- 4. Thailandsk streetfood
- 5. Khao Sok National Park
- 6. Koh Phangan – Paradisøen med Fullmoon parties
- 7. Ayutthaya Historical Park
- 8. Chiang Mai – Thailands nordlige rose
- 9. Songkran Festival – en oplevelse du aldrig glemmer
- 10. Koh Ngai – Ren paradis
1. Bangkok
Thailands hovedstad, Bangkok, er en af de seværdigheder i Thailand du må og kan du ikke undvære at besøge, og derfor er det den første ting på vores top 10.
Bangkok er en by du aldrig vil glemme, når du først har været der blot en gang. Med et indbyggertal på knap 8 millioner mennesker, sker der altid noget i byen uanset hvornår du kommer dertil. Bangkok er en kombination af beskidt, smuk, vild, rolig, kongelig og fattig – ja, byen er ganske simpelthen en stor pærevælling af alt hvad Thailand står for i det store hele!
Første aften i Bangkok
Når du først ankommer til Bangkok, kan det hele godt virke uoverskueligt. Der er mennesker over alt, larm, skyskrabere, tusindevis taxaer og utrolig varmt. Men når du først er tjekket ind på dit første hotel, får lidt ro på og får mulighed for at se byen an, vil du hurtigt se hvor charmerende og imponerende Bangkok er.
Fordi Bangkok har så meget at byde på, kan du nok få be- og afkræftet mange af de ting du har hørt herom. Ja, nogle områder i byen er knapt så hyggelige og har den mere dystre og lumre side, men dette er en så lille del af hvilke oplevelser, du ellers kan få. Med det i mente, skal du ikke blive skræmt af at nærme dig de områder, det vil blot være en stor del af helhedsoplevelsen.
Når Bangkok byder på så mange spændende oplevelser, giver vi dig tre ting vi mener du bør se og opleve, når du opholder dig i den thailandske hovedstad:
Khao San Road
Khao San Road (eller Khaosan Road) er guld værd for en rejsende i Bangkok – men specielt for en backpacker! Gaden i det centrale Bangkok. Gaden kendt med Leonardio De Caprio fra backpacker filmen “The Beach”. Det er en kombination af barer, markeder, billige øl, vidunderlige kulinariske oplevelser med lokale retter og fester. Disse gader er at finde i de fleste asiatiske lande, men Khao San kan noget helt særligt. Khaosan Road er også stedet hvor mange backpackere mødes og fester.
Ønsker du at opleve den mere stille og rolige version, kan du med fordel besøge gaden om dagen – du vil her opleve en mere low-key version, selvom der stadigvæk er gang i den. Om aftenen forvandler gaden sig til et virvar af god stemning – både hos de lokale og de rejsende. Er du backpacker og ønsker at finde andre rejsende, kan du med 100% sikkerhed få dette ønske opfyldt netop her!
Sky-bar by Lebua
Har du set filmen ”Tømmermænd i Thailand” med Badly Cooper og thailænderen ”Chao”?
Så har du også set sky-baren. Den er et besøg værd! Skybaren giver dig et 360 grader view over hele byen. Tager du derop efter mørkets frembrud, får du en helt anden oplevelse. Byens millioner af lyde giver dig et andet billede af, hvor langt byen rækker. Sky baren ligger på 63. etage – og turen i elevatoren der op kan føles lang.
Det vil være muligt for dig at bestille de lækreste drinks og cocktails deroppe. Priserne her vil være en smule dyrere end de normale priser i Bangkok – men når du kan nyde din drink med sådan en udsigt, gør det ikke spor. Husk, at priserne svarer til danske priser – men i thailandsk kontekst er det et luksus hotel. Der vil være områder i baren med lounge musik men også mulighed for et dansegulv, hvis du ønsker en ordentlig fest.
Et lille tip: lad klipklapperne blive hjemme, for du kommer ikke ind hvis du ikke ser præsentabel ud. Ingen klipklappere eller shorts til drengene.
The Temple of the Golden Buddha
The Temple of the Golden Buddha går under navnet ”Wat Traimit” og huser, hold nu fast, verdens største guldstatue! Selve figuren vejr hele 5,5 tons med en samlet værdi på over 170 millioner euro – det svarer til lidt over 1,2 milliarder danske kroner! Statuen stammer helt tilbage fra det 13-14 århundrede, hvilket gør det til en af Thailand ældste og helligste genstande.
Selve statuen står ikke til frit skue. Den er placeret inde i et af Thailands hvis du spørger os, smukkeste templer. Deraf navnet ”The Temple of the Golden Buddha”. En ting er at se statuen, men den anden er templet. Smukke guldbelagte tårne, små statuer, arkitektoniske finurligheder og en helhedsoplevelse der slår benene væk under dig.
Det er vigtigt at sige, at det er vigtigt du klæder dig respektfuldt når du besøger templet – uanset hvilket tempel du besøger. Tag en trøje på der dækker skuldre, nederdel/bukser/shorts der dækker dine knæ. HUSK, at tage dine sko af!
2. Thailands tusindevis af templer
Det er som tidligere nævnt et stort must-do at tage et nærmere kig på et par af de Thailandske buddhistiske templer. Det er en stor del af Thailand og landets kulturarv, og du vil bestemt ikke fortryde dit besøg i et tempel – uanset om du har været i et før eller ej.
Med over 35.000 templer landet over, er der rig mulighed for at opleve templer på din rejse – og de behøver ikke være store for at være flotte.
At besøge et tempel er noget helt særligt. Vi overdriver ikke når vi siger at kuldegysninger kan forekomme, for det kan være så vild en oplevelse. Ikke fordi det er vildt i form af fart over feltet, men fordi du kommer ind i den lokale tro og kultur, på en helt anden måde. Stemningen i et tempel er helt unik. I mange af templerne, har du mulighed for at tænde en røgelsespind og lade en bekymring eller et ønske blive sendt afsted med røgen.
Det er igen vigtigt at nævne, at dette er en af de seværdigheder i Thailand hvor du skal være klædt respektfuldt på. Ingen bare arme, korte kjoler og absolut ingen sko!
3. Kohn – den traditionelle dans
Kohn er en national dans i Thailand og er en kombination af dans, musik, vokale udfoldelser og ikke mindst Gude-smukt kunsthåndværk.
Dansen tager udgangspunkt i gamle folkeeventyr i den thailandske historie, og bliver formidlet gennem skuespillerne og dansernes ageren på scenen. Selve forestillingen er en ægte forestilling, hvilket betyder der ingen stemmer er. Du vil som tilskuer blive draget ind i den gamle fortælling gennem dans og musik, og ikke mindst de fantastiske kostumer.
Du vil bestemt ikke føle du har spildt din tid, hvis du får billetter/bestiller billetter til en Kohn forestilling. Det giver dig en storslået mulighed for, at komme et spadestik dybere i den thailandske historie og kultur – og så er det detsuden en super vild oplevelse der har blæst os bagover, og derfor er den kommet med på vores top-10.
Dansen bliver afholdt på store teatre landet over, men også på de små lokale scener i de mindre byer. Alt afhængig af hvilken fortælling dansen tager udgangspunkt i, tager forestillingen alt mellem 1-2 timer.
Mangler du udstyr til turen?
4. Thailandsk streetfood
Overalt i Thailand er der rig mulighed for dig for at smage det lokale gademad – og lad ikke ordene gademad eller Street Food skræmme dig væk. Forholdet til kliniske restauranter, fødevarestyrelsen og maden der opbevares på bestemte temperaturer, er ikke altid noget der har stor betydning i Thailand. Selvfølgelig har de helt fine restauranter andre standarter – men for os der gerne vil have en autentisk madoplevelse, er gadekøkkenet en central del af at rejse i Thailand – og en god måde at spare penge på.
I hele Thailand, gader, stræder, markeder, faldefærdige bygninger og vi kunne blive ved, kan du finde små gadekøkkener. Forholdene er ikke altid noget at råbe hurra for, men det er netop det, der gør oplevelsen endnu bedre og er en af de seværdigheder i Thailand du ikke kan undgå.
Et kulinarisk paradis
Med street food bliver du kastet direkte ind i de traditionelle kulinariske madoplevelser. Maden bliver tilberedt i de store wokgryder på små kogeblus, får smag fra de lokale krydderier og bliver ligeledes tilberedt af de lokale, der har opskrifterne på de traditionelle thailandske retter siddende på rygraden.
Det behøver ikke være fancy, før noget bliver godt. Når du spiser din mad fra de lokale gadekøkkener, så sidder du, ja, også på gaden og spiser din mad. Et fancy gadekøkken om man vil, har plasticstole til rådighed udenfor – og hvis ikke, jamen så sætter du dig på kantstenen. Man skal lige vænne sig til, at det er sådan de fleste ”restaurantbesøg” foregår når destinationen er Thailand – men det er en del af oplevelsen! Husk håndsprit, for nogle steder er bestik ikke en mulighed. Vil du sørge for egen komfort kan vi anbefale at købe et siddeunderlag.
Maden du kan få er blandet. Du kan sætte tænderne i de helt lokale retter: Pad thai eller Panang, men du har også mulighed for at smage hver enkelt gadekøkkens egen specialitet. De kan, lige som de fleste der laver mad, lide at eksperimentere. Af retter er Pad Thai noget af en nationalret i Thailand.
5. Khao Sok National Park
Rejser du i den sydlige del af landet, er det en klar anbefaling at besøge Khao Sok National Park hvis du er til både dyr og natur. Området omkring Khao Sok er kendt for deres nationalparker, og derfor er der rig mulighed for at besøge andre hvis ønsket. Vi anbefaler den her som en must-see, fordi dens størrelse og arealer både på land og i vandet, vil tage pusten fra dig. Khao Sok National Park råder over 739 kvadratkilometer.
Thailand er blandt andet kendt for deres mange dyrearter, og netop dette, kommer til syne i nationalparken. Parken er delt op i to kategorier, dyr og planter, så du har mulighed for at få noget fra begge verdner.
Parken har 48 forskellige arter af pattedyr, alt lige fra aber, elefanter og ikke mindst de store tigere og leoparder – både den almindelige, men også den asiatiske ”clouded leopard”. 311 forskellige fuglearter og mere end 30 forskellige reptiler er at finde her. En nationalpark kan ikke stå på benene uden træer, planter og buske for dyrene at leve i. Derfor bryder store dele af parken regnskovsområder med fugtigt klima og højt voksende planter – 200 forskellige arter, for at være helt præcis.
Der er mulighed for at tage på tur i parken med nogle af deres skræddersyede eller i forvejen sammensatte ture. Et besøg i parken er en af de seværdigheder i Thailand, du nemt kan planlægge hjemmefra. Du kan læse meget mere om parken, priser og meget mere her.
6. Koh Phangan – Paradisøen med Fullmoon parties
Koh Phangan er måske et navn du har hørt før, for det er en ø mange forbinder med en tur til Thailand – og det er bestemt en af de populære seværdigheder i Thailand hos de unge backpackere. Den østlige thailandske ø er et paradis kombineret med fest og farver.
Noget af det øen, og Thailand, de sidste mange år er blevet kendt for, er deres store, festlige og neon fyldte ”fullmoon parties”. Der findes tre former: Black, Half og Fulmoon fester, alt afhængig af hvornår du besøger øen. Denne del af øen er, som du nok kan fornemme, til dig der gerne vil gå i byen og danse i det varme sand langs kysten. For mange unge backpackere er Fullmoon parties en af deres højdepunkter, og en af de vildeste fester man kan opleve i Sydøstasien.
Men ø’en er ikke kun fyldt med fulde backpackere. Heldigvis. Der er også rig mulighed for at komme helt ned i gear. Ø’en har nogle af landets smukkeste strande med et hav så klart, at du kan se alt der foregår på havets bund. Definitionen af en Bounty strand kan under alle omstændigheder anvendes her.
Den smukkeste natur er her at finde, med vandfald, regnskove, dyreliv og mulighed for vandreture. Mange backpackere tager her til øen som det sidste på deres rejse til Thailand, for at komme ned i gear, væk fra byens larm og se en anden form for natur, som ikke er at finde på fastlandet.
7. Ayutthaya Historical Park
Ayutthaya var tilbage i det gamle Siam, på et tidspunkt hovedstaden i Thailand. Denne historiepark er en af de seværdigheder i Thailand, hvor billedet af hvor gammel en nation Thailand er og hvor mægtige landet altid har været, bliver helt klart.
Parken er fyldt med gamle og yderst vedligeholdte templer, der stammer helt tilbage til år 1350. Dengang var det en stor handelsby, hvor mange af de omkringliggende marker gav afgrøder til store dele landets lands- og storbyer. Grundet konflikter med Burma, blev byen angrebet af den Burmesiske hær i slutningen af 1700-tallet. De satte ild til alle bygninger og byen blev herefter forladt. For at lade det stå som et symbol på en stor den af den thailandske historie, er bygningerne kun blevet vedligeholdt som de er, og ikke blevet renoveret.
8. Chiang Mai – Thailands nordlige rose
Chiang Mai er Thailands næststørste by med næsten 127.200 indbyggere. Byen ligger i den nordlige del af landet, og det er derfor enten her eller i Bangkok, de fleste tager deres første stop på deres backpackertur til Thailand. Byen er utrolig smuk selvom byen er relativ stor stor – den er så smuk set i forhold til Bangkok, at byen bliver kaldt ”Thailands Rose of the North”. Byen Chiang Mai er en af de seværdigheder i Thailand vi anbefaler dig at besøge, hvis du har et længere ophold i Thailand.
Der er mange ting at give sig til i Chiang Mai, for byen giver dig muligheden for at opleve lidt af hvert. Det kan godt være svært at vælge hvad man skal give sig til, så derfor har vi givet tre bud på, hvad du kan give dig til under dit ophold.
- Madkursus
Lær’ hvordan man laver mad i det traditionelle thailandske køkken. Med en lokal kok, får du mulighed for at lære hvordan den perfekte ris koges, hvordan forårsrullerne fyldes, rulles og steges til perfektion. Et kursus der tager et par timer, og som men garanti giver dig nogle tricks du kan tage med hjem. Du behøver ikke være en god kok i forvejen – du kan være med uanset niveau
- Coi Suthep
Tager du til London, vil alle bede dig om at se Big Ben – og tager du til Chian Mai, vil alle bede dig om at se Coi Suthep. Coi Suthep et et område i den nordlige af del af byen der byder på både kultur, natur, mad og historie. Området er placeret på et bjerg der giver dig et smukt udsyn over landets prægtige natur. Der er i byen og på bjerget, et af Thailands ældste templer bygget i 1300-tallet. Det store, guldbelagte, og smukke tempel er byens stolthed – og det kan vi godt forstå!
- Night Bazaar
Mange af de thailandske byer lever ekstra meget op når mørket falder på, og det samme gør Chiang Mai. I byens centrum kan du finde den lokale Bazar – en stor arkade med butikker, små boder, mad og meget mere. Hele bazaren holder åbent fra kl. 12 til kl. 00 hver dag, og giver dig mulighed for at komme ind i den gamle bys kerne.
Fra Chiang Mai til Chiang Rai
Mange vælger også at Chiang Rai med på turen fra Chiang Mai, som er ca. 3 timer i bil eller 4-4,5 timer i TukTuk nord fra Chiang Mai. Brug Google Maps kortet herunder for at se hvor Chiang Mai ligger – nordpå ligger Chiang Rai.
9. Songkran Festival – en oplevelse du aldrig glemmer
Songkran Festival er Thailands startskud på det Thailandske Nytår der finder sted i april. Rejser du til landet april måned, så sørg for først at tage videre når du har oplevet det Thailandske nytår, for det er uden tvivl en af de seværdigheder i Thailand, der vil give dig en oplevelse du aldrig vil glemme! Det kan godt være at vi danskere kan holde fede og sjove nytårsfester – men det er til ingen sammenligning med den måde de fejre nytår på i Thailand.
Songkran Festival er en tid hvor venner og familie fra nær og fjern, mødes efter lang tid og fejre det med god mad, musik, dans og et besøg i det lokale tempel med en bøn for et godt kommende år. En af de ting der gør denne festival til noget helt særligt, er at utallige mængder vand er involveret. De lokale kaster vand på hinanden og på byernes Buddha statuer, for at rense og vaske frygt, urenheder og give ny energi og vise respekt. Vandet var i gamle dage også et symbol på, at de lokale vaskede hinanden og byen i rent vand, for at få en regnfuld sæson til en god høst.
10. Koh Ngai – Ren paradis
Koh Ngai er en idelle beskrivelse af en paradis ø – både for backpackere, men også for dem der vil bo på de dyre resorts. Uanset hvilken boform du vælger på denne ø, er du i paradis. Med de hvideste sandstrande du i dit liv vil se, vand så varmt at kuldegysninger slet ikke er muligt, og en stemning så god og fredsfyldt, at du lader tiden gå langsommere for at kunne nyde det lidt længere. Husk solcremen, for mulighederne for en god tan er i højsæde her.
Øen har ikke så meget at byde på end ren afslapning, hvilket også kan være tiltrængt efter en rejse i Thailand med masser af kultur, dyreliv, madoplevelser og ikke mindst et par fester til langt ud på natten.
Har du dykkercertifikat, er der rig mulighed for at kunne opleve den thailandske vestkyst under havoverfladen. Med en utrolig høj sigtbarhed får du meget du af et dyk på øen – og hvis ikke du er en garvet dykker, er der store muligheder for at ligge i havoverfladen med en snorkel på i stedet for.
Skriv et svar