Beskrivelse
Dette liggeunderlag fra Treklife i modellen CloudPad Insulated er et godt all-around liggeunderlag – perfekt til både rejser og outdoor hele året rundt. CloudPad er designet med en indvendig fiber isolering, og har derfor en høj R-værdi på 4.5, hvilket gør at det også kan benyttes i koldt vejr.
Det kommer med en smart, indbygget fodpumpe, så det er nemt og hurtigt at puste op, og du undgår at skulle slæbe en luftpumpe med. Når det er udpakket, måler liggeunderlaget 195 cm i længden og 70 cm i bredden. Derudover er det hele 10 cm højt, hvilket giver en god liggekomfort selv på ujævnt terræn.
Når liggeunderlaget er pakket sammen, fylder det ikke mere end 25 cm i længden og 13 cm i diameter, og det vejer kun 920 gram. Liggeunderlaget kommer derudover med en opbevaringspose, så det er nemt at have med på tur.
En smart detalje ved CloudPad liggeunderlaget er, at det er designet med knapper i begge sider, så flere liggeunderlag kan sættes sammen, og dermed ikke glider væk fra hinanden i løbet af natten.
CloudPad liggeunderlaget er designet i det slidstærke og vandafvisende materiale, 40D nylon med en TPU-coating.
Sådan puster du liggeunderlaget op
- Kontroller at ventilen på liggeunderlagets bagside er lukket
- Åben for fodpumpens ventil
- Hold din fod eller hånd over hullet på fodpumpens ventil, og pres ned
- Når du har presset helt ned, så løft foden eller hånden helt væk fra hullet, så skummet pustes op igen
- Pres herefter ned igen, og gentag indtil liggeunderlaget har den ønsket fasthed.