Min erfaring siger mig, at det ofte ikke er destinationen der er udslagsgivende for de gode minder på ens rejse, men folkene man oplever dem med. De gode hostels kan få selv den værste rejsedestination til at virke fantastisk og få de fantastiske rejsedestinationer til at blive uforglemmelige – netop på grund af menneskerne man møder!
Gennem mine rejser de sidste 5-6 år har jeg boet på min fair share af elendige hostels, men også en række vildt gode. I denne artikel prøver jeg at komme med retningslinjer for at finde de bedste hostels, som os bag Backpackerlife selv har brugt, når vi har backpacket rundt i verden.
Lyt til andres erfaring
Det vigtigste råd jeg kan give er at lytte til andres erfaringer. Kig på de reviews der er på Tripadvisor, Hostelworld og lignende sider. Den vej som anmeldelserne peger, om det er godt eller skidt, er næsten altid korrekt!
Ofte er det en god tommelfingerregel at der skal være 75-100 reviews, så man ved at stedet er velbesøgt.
Lad vær’ med kun at se på prisen
Der findes typisk to slags “hostel-bookere”. De der går efter det absolut billigste, og de der er på “ubegrænset” budget. De super billige hostels i specielt Asien er ofte ikke de få kroner værd at spare. De er ofte ulækre og beskidte og man kan ofte få betydeligt mere “hostel” for et lille prishop.
Check-in tiden betyder altså noget
Vores erfaring er at check-in tiden på hostels har noget at sige om et hostel generelt. De hostels der har en tidligt check-out tid på 10.00 eller sågar 09.00 har ofte dårligere standard end de mere laidback hostels, hvor man kan tjekke ud kl 11.00 eller sågar 12.00. De hostels med sen check-out tid plejer også at være noget mere fleksible, så når ens seng er klar, så hopper man bare ind. Det er god service!
Ofte kan ens søvn betyde sindssygt meget, specielt hvis man har rejst eller skal ud og rejse en lang distance – så værdsæt den ekstra søvn man kan få.
Kan du, så få morgenmad inkluderet i prisen
Gode hostels i eksempelvis Sydamerika og Asien kan også være med morgenmad inkluderet. Det er virkelig lækkert, at man ikke skal ud og lede efter morgenmaden, og en god start på dagen. Skal du ud og rejse i eksempelvis bus eller tog er morgenmaden også en god måde at få fyldt snack-posen op til turen uden omkostning! 🙂
Se om du kan undgå de morgenmad der starter alt for tidligt – de er ofte fyldt med et dårligt udvalg fyldt med toast.
Hvad kendertegner ellers et godt hostel?
- Lås på skabene
Det er kan lyde banalt, men der findes stadig hostels, hvor man ikke har lås på skabene eller skal betale for det. Tjek beskrivelsen af dit hostel eller rejs som minimum med en wirehångelås, så du alternativt kan spænde din rygsæk fast på værelset. - Gratis internet
Selvom jeg er stor fortaler for, at man engang i mellem kommer off the grid, så er WIFI bare vigtigt. Vælg et hostel der har gratis Wifi, hvis det betyder meget for dig. - Et godt fællesområde
Et godt fællesområde – på engelsk “common area” – er vigtigt da man møder mange andre rejsende her. Mange hostels har billiard, bordtennis, strandbar eller en decideret bar. Selvom en bar ikke er vigtigt, så er fællesområdet med en bar det mest optimale efter mine erfaringer. I de varmere regioner i verden møder man nogle fuldstændig fantastiske hostel fællesområder! Prøv bare at se denne artikel om bedste hostels i verden. - Gode badeforhold
Det er altid dejligt, at der er gode og hygiejniske badeforhold. Tjek også hvor mange I er, som skal dele badeforholdene – især hvis I skal på dagsture eller rejse og gerne vil undgå kø på badeværelset fra morgenstunden af. Badeforholdene er især vigtige i de varmere områder. - Gode og vidende medarbejdere
Sidst men ikke mindst så er medarbejderne på et hostel vigtige. Se på reviews om folk skriver godt specifikt om medarbejderne, det er et rigtig godt tegn. Er anmelderne helt vilde med hostel-medarbejderne er det et tegn på, at det hostel nærmest føles som et andet hjem – eller der er en god fest i vente. Medarbejderstaben er også gode at pumpe for information omkring turistattraktioner og do’s and don’t’s, der hvor du er landet.
Hvor finder du så de bedste hostels?
Et godt hostel skal ikke have alle de her kvaliteter, men det er min erfaringer, at jo flere krydser du kan checke af jo bedre en oplevelse har du! Og hvor skal du se søge efter hostels? Jeg starter altid selv med:
Skriv et svar