Tag på tur i en shelter i Danmark
Rundt omkring i hele landet findes der masser af forskellige former for shelters lavet til overnatning, og det giver dig rig mulighed for at få en fed naturoplevelse tæt på dit eget hjem og uden det koster dig en formue. Læs meget mere om shelters i Danmark her.
Den danske Naturstyrelse har bygget en masse shelters i naturskønne områder af de danske skove, og det er mere populært end aldrig før. Eksempelvis overnattede 10.000 i shelters i Århus regionen alene i 2019 og sammenlagt var der 270.001 bookinger i Danmark i 2021. Dette tal forventes at være markant højere når vi kigger fremad.
De fleste shelters er beregnet til overnatning, og du kan derfor sagtens tage på en skøn weekendtur i et shelter. Shelters i Danmark kan være alt fra et lille hus, hvori der kan sove en familie på typisk 6-8 personer, til en større overdækning, hvor op til 30 personer kan sove overdækket og i ly for eventuel vind og regn eller flere mindre shelters sat sammen typisk i en firkant med en eventuel bålplads i midten.
Det smukke ved en shelter tur
At tage på tur i et shelter er også en billig form for ferie. Sammenholdt med dyre flybilletter og overnatninger på hoteller, AirBnBs eller hostels er shelters langt billigere – i de fleste tilfælde helt gratis. En shelter kommer dog heller ikke med samme komfort, men det er også er en stor del af charmen ved et shelter. Et shelter kan ses som en blanding af camping i telt og campingvogn, da man sover i en træhytte, som har en stor åben udgang, hvorfra man ofte kan ligge og nyde en flot stjernehimmel. Man har altså fri udgang til naturen – også når man sover.
Den danske natur kan være lumsk, og vi anbefaler derfor at du altid har en god sovepose med, så du kan holde varmen gennem hele natten. Du skal sove på shelterens trægulv, så medbring derfor også et godt liggeunderlag eller en luftmadras og pumpe. Ved ture i det fri kan det også være en god ide at medbringe et Trangia sæt, som gør at man kan lave ganske lækker mad selv i primitive omgivelser. Sidst men ikke mindst anbefaler vi at du medbringer et par gode vandrestøvler, så du kan komme ud og vandre i den skønne danske natur, som tilbyder masser af gode vandreruter.
Nogle shelters kan bookes på forhånd, således du sikrer dig at have fortrinsret til brugen af shelteret. Du kan også sagtens tage på en spontan shelter tur i Danmark, og tage ud til en shelter som forhåbentlig er ledig. I værste tilfælde er der ikke langt til næste shelter.
Book shelter og nyd den friske natur
Der findes et hav af danske shelters. For det fulde overblik kan du se Naturstyrelsens (Udinaturen.dk) oversigt over shelters herunder:
Nogle steder skal man booke shelters, andre steder kan man bare møde op. Booking kan ske via Naturstyrelsens hjemmeside Udinaturen.dk her, eller regionalt ved kommunerne som eksempelvis i Århus Friluftsliv på linket her.
Gode råd hvis du vil overnatte på shelter
- Du kan sove gratis i langt de fleste shelters
- Parkering i bil er kun tilladt ved skiltning eller hvis du har en tilladelse
- Husk at tage dit skrald med hjem!
- Du må gerne tage bær, frugt eller lignende med hjem til eget forbrug
- Overvej om du har pakket det hele. Se f. eks. vores pakkeliste til shelter
- Et liggeunderlag er guld værd og kan gøre en stor forskel. Se vores udvalg her.
- Hold styr på vejret inden du tager afsted.
- Find vej med et kort, som du med fordel kan downloade så du har den offline på telefonen.
- Download en 112 app, så hvis uheldet er ude kan hjælpen finde din præcise lokation.
Pakkeliste: Det skal du bruge til din sheltertur
At tage på sheltertur kræver god forberedelse og det rigtige udstyr, så du får den bedste shelter oplevelse. Om du er nybegynder eller erfaren, så anbefaler vi følgende produkter til din sheltertur:
- Sovepose
- Liggeunderlag for en behagelig shelter overnatning
- Pude for at gøre din overnatning mere bekvem
- Pandelampe til de sene nattetimer
- Stormkøkken eller brænder, hvis du vil lave mad i det fri og der ikke er en bålplads
- Lighter eller tændstål til at tænde et bål
- Hurtigtørrende håndklæde
- Spiseudstyr (tallerken, bestik, krus mm)
- Førstehjælpssæt hvis uheldet er ude
- Vandrerygsæk til alt dit udstyr
- Daypack rygsæk hvis du f.eks. skal på en mindre vandretur i området
- Powerbank
- Tøj og fodtøj efter årstiden
- Toiletgrej
Hvis du ønsker at gøre det nemt, kan du også vælge mellem vores 4 outdoor/shelter pakketilbud her:
Ofte stillede spørgsmål om shelter
Du kan nemt booke et shelter på udinaturen.dk. Her kan du også finde faciliteter, seværdigheder og ruter tæt på dit shelter.
De fleste shelters er gratis at booke, men ønsker du et bestemt shelter, så anbefaler vi at du booker dit shelter i god tid. Nogle shelters koster dog mellem 25-100 pr. overnatning
Du kan godt sove i shelter hele året. Sover du i shelter om vinteren anbefaler vi en vintersovepose, hvorimod du om sommeren kan nøjes med en sommersovepose.
Når du skal sove i shelter, skal man bruge en god sovepose alt efter sæsonen, et liggeunderlag, pandelampe vandrerygsæk, spiseudstyr,
Eliana
Vi har to shelters i Lysgård ved viborg vi gerne vil have tilføjet jeres lister.
Hvordan kan vi få det?
Lars Hansen
Hej Eliana
Hvis du har to shelters, som du gerne vil have på listen kan du ente tage kontakt direkte til Naturstyrelsen på deres mail nst@nst.dk – eller skrive direkte til Teknik og Miljø under Århus Kommune, hvor jeg ud fra vores link til Århus Friluftsliv kan læse følgende:
“Ved spørgsmål vedr. sheltere, bål steder, brug af arealer, ruter etc. kontakt // Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, 8940 4400, mad@mtm.aarhus.dk“.
Skriv gerne igen hvis der er andet jeg kan hjælpe med 🙂
Dbh
Lars, Backpackerlife