Musikfestivalsæsonen er for alvor skudt i gang. Store folkemængder, fed musik, campering og smukke omgivelser er blot nogle af de få ting, som man oplever på festivaller. Vi vil guide og give dig tips og tricks til, hvordan din festival bliver i top, og du får en god oplevelse.
Før festivallen
Køb dine billetter tidligt
Festivalbilletter bliver tit udsolgt hurtigt. Så du skal være i god tid, hvis du skal have billetter til dem.
Lav research
Læs op på din festivals hjemmeside. Derinde kan du tit finde vigtige informationer om fx parkering, logistik, regler m.m. Hvis du kommer fra en parkeringsplads, så er der tit et stykke at gå med al oppakningen. Derfor er det også vigtigt at se, hvor teltpladserne ligger i forhold til scener, parkeringspladser osv. Så vær grundig med at finde information inden festivallens start.
Øv dig i at slå dit telt op
En vigtig ting at have styr på inden festivallens start er opsætningen af dit telt. Hav gerne slået teltet op derhjemme en eller flere gange, så du er sikker på, at det går nemt for sig, når du står på pladsen. Derudover er det også en god idé at tjekke, om alt er med til teltet – Altså teltpløkker, reparationssæt osv.
Opsætning af lejr
Vælg placering med omtanke
Mange festivaller og gerne de større festivaller er det ikke bestemt, hvor man skal slå lejr før, at det hele går i gang. Et godt tip til valg af placering er at komme tidligt for at finde det perfekte sted. Et sted tæt på badeværelsesfaciliteter samt musikscener er at foretrække. Dog skal de trælse toiletlugte og det meget høje musik ikke tage over og give dig en dårlig oplevelse. At være tæt på det hele kan være super fedt, men det kan også gå hen og blive for meget i længden for nogen. Så gør dig nogle overvejelser i forhold til placering af lejren.
Opsætning
Når du ankommer til festivallen og har fundet det perfekt sted at slå lejr, så kan det være fristende at slappe lidt af eller høre musikken. Dog er det meget vigtigt, at du kommer godt fra start og får sat din camp op. Campen er sjovere og nemmere at sætte op, når du er knap så fuld og det bliver sat op i dagstimerne, så man kan se, hvad man laver. Så skal du ikke bekymre dig om det senere på aftenen eller natten.
Marker din plads
At genkende sit telt blandt tusindvis af andre telte kan være en udfordring. Derfor er det en god idé at markere teltet. Det kan være med fx balloner, flag, lys, tegninger med tuscher eller andre kreative idéer. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Hvis du ikke har nogle kendetegn på teltet, så find noget i omgivelserne, som du kan forbinde med din lokation af telt.
Bliv komfortabel
Komfort i teltet er altafgørende for, at du kan få nogle timers søvn på festivallen. Et godt telt, liggeunderlag, sovepose, lagenpose, pude, tæppe og næsten det vigtigste af alt ørepropper/sovemaske, som er et must have til festivaler uanset lokation på pladsen. Alle disse ting er med til at gøre hele oplevelsen bedre på festivallen.
Tøj og fodtøj
Komfort og udseende
Det er altafgørende at du har det rigtige tøj og fodtøj med, når du er på festival. Selvom festivalerne tit foregår i forår og sommermånederne, så kan man komme ud for regnvejr, hvor mudderet for alvor slår igennem. Hvis dette er tilfældet, så er det vigtigt at have godt regntøj og gummistøvler med. Regntøj til herre og regntøj til dame kan findes på webshoppen, så du er godt dækket ind til det våde sommervejr.
Hvis det derimod bliver godt vejr, så kan du have nogle behagelige shorts og t-shirts med, så du ikke får det alt for varmt i det gode vejr. Derudover er det også vigtigt, at du tager højde for den skarpe sol. Derfor er det et must have at have solbriller og bøllehat med, så solen ikke bliver irriterende over en længere periode.
Nu må vi ikke glemme hvor meget, at man rent faktisk går rundt til sådan en festival. Derfor er det vigtigt, at man har det rigtige fodtøj på. Det er en god idé at have nogle lækre sko på, så man ikke får ondt i fødderne i løbet af dagen. Vandresko kan sagtens bruges til en festival også.
Elektronik og belysning
Powerbank
Til festivaller bruger man sin telefon til at tage billeder og filme de gode stunder med familie og venner og komme i kontakt med dem, som man er sammen med. Derfor er det vigtigt, at man har strøm til rådighed hele tiden. Derfor er det ekstremt vigtigt at have en god powerbank med. En nyere teknologi inden for powerbanks er powerbanks, som har solceller. Herved er du ikke afhængig af at din powerbank også skal oplades med strøm. Solcellerne på powerbanken kan oplade den, så hvis vejret er godt, så har du strøm til hele festivallen. Det er smart!
Lys
Til en festival kan der godt blive mørkt, og der kan være brug for lys til at gå frem og tilbage fra toilettet. Men kan også blot ønske en mere hyggelig belysning i teltet. Derfor er det godt at have en lanterne med. Lanternen kan give dig lys og god stemning i og uden for teltet. Mange bruger deres lys fra smartphones eller powerbanks med indbygget lommelygte, men det er bare smartere at have en lanterne med.
Tips til at nyde festivalen og hele oplevelsen
Hav tålmodighed
Der er tusindvis af mennesker til diverse festivaler, så du skal være forberedt på lange køer, meget trafik og ventetid. Så hav en god tålmodighed og hyg dig imens du venter.
Hygiejne
Det er yderst sjælende at du finder rene og hygiejniske omgivelser, når vi snakker festival og toiletter m.m. Derfor er det en rigtig god idé, at du selv medbringer fx håndsprit og sæbe. Det er virkelig smart, at man kan få sæbeblade, så man kan få vasket fingre på en smart måde. Sæbeblade er små stykker sæbe, som er små og lette. Disse kan man lige have med i lommen, så man altid kan vaske fingrene.
Føl dig tilpas i campen
Når man skal bruge mange timer på at sidde med vennerne, høre musik, spille spil og drikke en masse, så er det vigtigt, at man har en god stol med. Stolen vil være dit foretrukne sted at befinde dig efter en lang dag stående foran de store scener.
Skriv et svar