Grøn er ikke bare en koncert. Det er en af sommerens største danske traditioner. Hvert år samler Grøn tusindvis af mennesker til musik, fællesskab og fest med et godt formål.
Grøn koncert er for mange et synonym for sommer, kolde øl, fællesskab og livemusik under åben himmel. Men hvis du vil have den bedste dag på pladsen, kræver det dog lidt planlægning. I denne artikel får du både et overblik over hvad Grøn koncert er, samt en pakkeliste, så du kan få den bedste dag.

Hvad er Grøn Koncert?
Grøn koncert startede helt tilbage i 1982, hvor Tuborg valgte at markere Dyrehavsbakkens 400-års jubilæum med en gratis koncert. Muskelsvindfonden stod for det praktiske arbejde omkring arrangementet, og det viste sig hurtigt at blive et særligt samarbejde. Det, der begyndte som en enkelt festdag, blev starten på en tradition, som siden har vokset sig til at være en af de største tilbagevendende musikbegivenheder i Danmark.
Allerede året efter i 1983, blev grøn etableret, som en fast begivenhed. Fra begyndelsen havde koncerten et klart formål: Overskuddet skulle gå til Muskelsvindfonden og arbejdet for mennesker med muskelsvind. Kombinationen af musik, fællesskab og velgørenhed er stadig kernen i Grøn i dag og en af grundende til, at så mange danskere vender tilbage år efter år.
I de første mange år var Grøn gratis at besøge, men i 1992 blev der for første gang indført entré. Det viste sig at være et vigtigt skridt, fordi billetindtægterne gjorde det muligt at øge overskuddet til fondens arbejde markant. Siden da er efterspørgslen kun vokset, og i dag er det normalt, at billetterne hurtigt bliver udsolgt.
I dag er Grøn meget mere end bare en række koncerter. Det er en sommertradition, en folkefest og en velgørenhedsbegivenhed i én og samme pakke.
Hvad skal man have med til Grøn Koncert?
En dag til Grøn koncert er i praksis en heldagsfestival. Du står, går, venter, synger og hænger ud i græsset i mange timer. Derfor betaler det sig at pakke smart fremfor tungt.
- Daypack: Det vigtigste er en lille og komfortabel daypack. Den skal kunne rumme alle de ting du får brug for i løbet af dagen, men uden at være klodset i menneskemængden. Her kan vi anbefale Treklifes Daypack. Den kommer både i 20L og i 30L. Har du en bæltetaske vil det også være en fordel at medbringe den. Så er du sikret at have mobil, kort og din billet til Grøn lige ved hånden. Hvis ikke du har en, er Tatonkas Hip Belt Pouch et sikkert valg.
- Vand: Vand er noget af det vigtigste at have styr på til Grøn koncert. Du må ikke tage fyldte flasker med ind, men heldigvis er der vandposter rundt omkring på pladsen, hvor du kan fylde op i løbet af dagen. Det er derfor en god idé at have en tom vandflaske med fra start af.
- Drikkeflaske: En termo drikkeflaske fra Camelbak er et oplagt valg. Den holder ikke bare dit vand koldt i timevis – selv på varme sommerdage – men gør det også nemt at drikke undervejs. Med det indbyggede sugerør kan du hurtigt tage en tår, uden at skulle skrue låget af midt i koncerten.
- Regntøj: Den danske sommer er aldrig rigtig helt til at stole på. Tjek derfor vejrudsigten inden du tager afsted. Er der chancer for at der kommer regn, kan det være en god ide at pakke en regnponcho eller en let og sammenpakkelig regnjakke. Det kan derudover også være en god ide at pakke en fleece eller en hoodie, da det om aftenen godt kan blive lidt småkøligt.
- Siddeunderlag/stol: Komfort under Grøn er undervurderet. Et simpel siddeunderlag der næsten ingenting fylder eller vejer, kan gøre underværker. Treklifes Foam XPE siddeunderlag er helt perfekte da de både kan foldes sammen og kun vejer 36 gram. Ønsker man mere komfort kan man også medbringe en campingstol. Så er man sikret at sidde komfortabelt hele dagen.
- Småting: Derudover er der helt små praktiske ting som mange først opdager behovet for når det er for sent. En powerbank er essentielt – mobilen bruges konstant til at tage billeder, læse beskeder og se programoverblikket. Har man sarte øre, kan et par ørepropper gøre underværker, da der skrues godt op for musikken. En lille håndsprit eller vaskeservietter er essentielle. Spilder man, har man været på toilettet eller lignende, er det altid rart at have helt rene hænder. Når taskerne åbnes flere gange i løbet af dagen, er der en risiko for at man mister nøgler eller andre småting. Her er karabinhager uundværlige. Spæd nøglerne fast, så man ikke mister dem eller brug den til at spænde din drikkedunk fast til din taske. Hvis vejret viser sig fra sin gode side, er det også vigtigt at have solcremen med. En lille solcreme i tasken kan gøre en stor forskel, når du står mange timer i direkte sol.
- Madpakken: Når mange planlægger deres dag, handler det ofte om budgettet på pladsen. Til Grøn koncert er man velkommen til at medbringe sin egen mad (vær obs på det ikke er tilladt at medbringe knive), så hvis du ønsker at spare lidt penge, pak madpakken og snacks til dagen. Så er du ikke afhængig af madboderne. Dog skal alle drikkevarer (undtagen vand) købes på pladsen.
Hvor kan jeg opleve Grøn Koncert i 2026?
Som nævnt i starten af artiklen har Grøn Koncert fået vokseværk siden projektets start. Den dag i dag afholdes Grøn Koncert 8 steder i Danmark. Se turnéplanen for 2026 nedenunder:
- 16. Juli: Tårnby
- 17. Juli: Kolding
- 18. Juli: Aarhus
- 19. Juli: Aalborg
- 23. Juli: Esbjerg
- 24. Juli: Odense
- 25. Juli: Næstved
- 26. Juli: Valby
Så skynd dig at købe din billet til Grøn Koncert – inden der er udsolgt! Billetsalget starter d. 8/4-26 kl. 07.00
Vil du vide mere om grøn koncert kan du læse mere om hele arrangementet her.

















Skriv et svar