Er du backpacker, trekker eller outdoor entusiast? Så har du med sikkerhed prøvet eller hørt om hurtigtørrende håndklæder. Tidligere har du med høj sandsynlighed prøvet at ligge et vådt bomuldshåndklæde ned i rygsækken. Efter et par timer i rygsækken, kan det være en ubehageligt oplevelse af åbne rygsække. Det kan lugte og have gjort andet tøj og udstyr vådt. Når det er prøvet en gang, er det nok til at man forstår værdien af ét hurtigtørrende håndklæde.
Et hurtigtørrende håndklæde er af flere grunde et must-have til den almene backpacker. Håndklædet er antibakterielt, hurtigtørrende, også fylder og vejer det minimalt i rygsækken. Lad dig ikke skræmme af at det hurtigtørrende håndklæde ikke er så blødt som det normale bomuldshåndklæde, det har en høj sugeevne og kan uden problem tørre din krop. Bedst af alt kan et microfiber håndklæde spare dig fra et jordslået håndklæde der lugter i rygsækken.
I dette blogindlæg om hurtigtørrende håndklæder, kan du læse alt du bør vide om mikrofiberhåndklæder. Du finder også en guide om de bedste hurtigtørrende håndklæder – det behøver ikke koste en formue.
Hvad er et hurtigtørrende håndklæde?
Vi er klar over, at hurtigtørrende håndklæder nok ikke er verdens mest sexede samtaleemne indenfor rejser – men det gør ikke et microfiber håndklæde til et mindre essentielt stykke rejsegear og outdoor udstyr.
Et hurtigtørrende håndklæde er helt uundværligt på rejser, og vil altid være på en erfaren backpackers pakkeliste. Microfiberhåndklædet er lille og kompakt, og vejer betydeligt mindre end et traditionelt bomuldshåndklæde. Et hurtigtørrende håndklæde er fremstillet i microfiber, som er polyester eller polyamider, eller en blanding af de to materialer.
Microfiber er et syntetiske materiale, der er lavet af helt små fine tråde – så fine og tynde at tråden er tyndere end et menneskehår. Det er mikrofiberne der gør at håndklædet er så utrolig hurtigtørrende.
- Hvad er et hurtigtørrende håndklæde?
- Populære typer af hurtigtørrende håndklæder
- Hvorfor er et hurtigtørrende håndklæde vigtig for ens rejse?
- De forskellige typer af materiale brugt i hurtigtørrende håndklæder
- Hvilken størrelse håndklæde skal man vælge?
- Kan et hurtigtørrende håndklæde bruges til vandreture?
- Vigtigheden af håndklædets absorberingsevne
- Sådan vasker du et håndklæder i mikrofiber
- Videogennemgang af hurtigtørrende håndklæder
- To gode bud på dit nye hurtigtørrende håndklæde
- Ofte stillede spørgsmål omkring hurtigtørrende håndklæder i 2024
Populære typer af hurtigtørrende håndklæder
Hvorfor er et hurtigtørrende håndklæde vigtig for ens rejse?
Microfiberhåndklæder er perfekt til rejse og outdoor livet! Hvorfor? Fordi de er letvægtige, tørre meget hurtigere end almindelige bomuldshåndklæder og er relativt billige. Hurtigtørrende håndklæder er som skabt til backpackere og andre rejsende.
Derudover er et hurtigtørrende håndklæde gode på grund af;
- Mange hostels kræver betaling for at leje et håndklæde. Spar de penge og medbring dit eget.
- Et hurtigtørrende håndklæde kan bruges som strandhåndklæde, til fitness og som siddeunderlag på trek.
- Et microfiberhåndklæde kan bruges som tæppe hvis du ikke har et med på rejsen.
De forskellige typer af materiale brugt i hurtigtørrende håndklæder
Hurtigtørrende håndklæder findes i materialer alt fra tyrkisk bomuld (som ikke er hurtigtørrende i vores optik), linned, bambus og mikrofiber. Vi har valgt kun at lagerføre mikrofiber håndklæder, da det er det materiale med som besidder de bedste egenskaber til et rejsehåndklæde. Mikrofiber er et syntetisk materiale som basalt set mere børster vandet af din hud fremfor at absorbere vandet i materialet. Det er grunden til et mikrofiber håndklæde føles anderledes end klassiske bomuldshåndklæder – selvom de fleste håndklæder lavet i mikrofiber generelt er meget bløde.
Mikrofiber er derudover et meget letvægtigt materiale, hvilket er årsagen til disse håndklæder vejer forbavsende lidt.
Hvilken størrelse håndklæde skal man vælge?
Det vigtigste at huske på i størrelsesvalget af ens microfiberhåndklæde er, at håndklædet jo skal kunne bruges! Mange backpackere vælger lige en tand for lille håndklæde, og glemmer, at man jo ikke tager et viskestykke med på stranden i Danmark. Hvorfor så gøre det på rejsen? Hvis du vælger et for små håndklæde, får du det ganske enkelt ikke brugt.
Derfor anbefaler vi at man vælger et håndklæde på 60 x 120 cm eller større. Skal du bruge mikrofiber håndklædet som dit primære håndklæde på hele rejsen, anbefaler vi at man vælger en stor størrelse.
Kan et hurtigtørrende håndklæde bruges til vandreture?
Et hurtigtørrende håndklæde er det oplagte valg til en vandretur. Som tidligere nævnt fylder og vejer mikrofiberhåndklæder minimalt i rygsækken. På en vandretur er det vigtigt at overveje hvad der pakkes ned i rygsækken, da alt vægten skal bæres på ryggen. Derfor er et hurtigtørrende håndklæde specielt fordelagtigt på en vandretur, hvor rygsækken skal væres i mange kilometer og timer.
Går du og drømmer om at komme på vandretur? Uanset om det er i det danske landskab eller de norske fjeld, så er det vigtigt med det rette udstyr, b.la. et hurtigtørrende håndklæde, gode vandrestøvler og en behagelig vandrerygsæk.
Vigtigheden af håndklædets absorberingsevne
Absorberingsevnen siger noget om hvor godt håndklædet er til at absorbere vand, og har betydning for hvor effektivt det kan tørre din krop. Et godt hurtigtørrende håndklæde har en høj absorberingsevne, ellers er håndklædet ikke meget værd.
Det vigtigste er ikke at microfiber håndklædet fylder minimalt i rygsækken, det er endnu vigtigere at det har den rette funktion – nemlig at tørre kroppen. Hvis du kommer afsted med et håndklæde der ikke kan tørre kroppen, bliver det hurtigt et irritationselement. Vælg derfor et hurtigtørrende håndklæde med høj absorberingsevne, selvom det fylder en smule mere.
Sådan vasker du et håndklæder i mikrofiber
Vask dit nye håndklæde efter disse tips:
- Opnå bedst tørreevne ved 1-2 vaske inden du tager håndklædet i brug
- Chance for overskydende farve ved første vask – vask med lignende farver
- Kan som udgangspunkt vaskes i vaskemaskine
- Husk altid at følg vaskeanvisningen på håndklædet.
Videogennemgang af hurtigtørrende håndklæder
For at give en god indikation af hvor praktisk og kompakt et hurtigtørrende håndklæde i realiteten er, så har vi her lavet en god video gennemgang af et populært hurtigtørrende håndklæde inde hos os.
To gode bud på dit nye hurtigtørrende håndklæde
Treklife – Microfiber håndklæde
Value-for-money hurtigtørrende håndklæde
Trods en lav pris på kun 89 kr, er det et mikrofiber håndklæde af høj kvalitet, der er kompakt, hurtigtørrende og antibakterielt. Håndklædet har størrelsen 160×80 cm, men fylder meget lidt når det er pakket sammen i den tilhørende pose.
Highlander – hurtigtørrende håndklæde
Høj kvalitet og god sugeevne!
Yderst absorberende og letvægtigt hurtigtørrende håndklæde. Det er særdeles velegnet til rejse, backpacking eller vandring. Størrelsen på håndklædet er 120 x 60 cm og kan nemt pakkes i den tilhørende pose.
Ofte stillede spørgsmål omkring hurtigtørrende håndklæder i 2024
Et hurtigtørrende håndklæde har egenskaber af at være letvægtig, hurtigtørrende, og antibakterielt. Et hurtigtørrende håndklæde fylder minimalt i rygsækken, og er derfor ideel til backpacking, outdoor og rejser, da det giver “ekstra” plads i rygsækken.
Der er flere grunde til at hurtigtørrende håndklæder er så populære. De er kompakte og praktisk at have med på farten, og bedst at alt tørre de hurtigt, og fylder betydeligt mindre end et almindeligt bomuldshåndklæde.
Microfiber håndklæder findes i materialer som linned, bambus og mikrofiber. Vi anbefaler et hurtigtørrende håndklæde i det syntetiske materiale mikrofiber, som børster vandet af huden og er ultra letvægtig.
Susanne Faxøe
Jeg har lige købt to af jeres hurtigtørrende håndklæder, hvor mange grader kan det tåle i vaskemaskinen. Der står her på siden, at jeg skal følge vaskeanvisningen på håndklædet, men der er ikke nogen vaskeanvisning. Med venlig hilsen Susanne Faxøe
Lars Kjær
Hej Susanne
Tak for din mail 🙂 Dejligt at høre med de hurtigtørrende håndklæder – jeg håber du bliver glad for dem. Jeg vil anbefale dig at håndvaske dem hvis muligt, men ellers anbefaler jeg maximal 40 graders vask og gerne lufttørring, eller så lav centrifugering som muligt.
Hvis du har nogle spørgsmål til dine håndklæder er du meget velkommen til at hive fat i os på tlf. 42 55 59 19 (9-16 på hverdage) 🙂
Dbh
Lars, Backpackerlife
Peter Herkild
Hej
Jeg synes at jeg har søgt nettet tyndt uden at finde svar Så nu prøver jeg her.
Skal microfiber vaskes “alene” eller kan det vaskes sammen med Almindelige håndklæder
Lars Kjær
Hej Peter
Tak for din besked – du er kommet til det rigtige sted ift. svar på hurtigtørrende håndklæde 😊
Du kan godt vaske hurtigtørrende håndklæder sammen med andre håndklæder – men så alligevel ikke. Vi anbefaler, at du som udgangspunkt vasker hurtigtørrende/microfiber håndklæder i hånden, eller ved lav varme (30 max 40*) og lav centrifugering. Derefter kan du lufttøre dem.
Derfor, hvis du fx. ofte vaske bomuldshændklæder ved 60*, så anbefaler vi ikke du vasker dem sammen med almindelige håndklæder.
Sig endelig til hvis der er andet vi kan hjælpe med.
Dbh
Lars, Backpackerlife
My
Hejsa
Normale nye håndklæder anbefaler man at ligge i koldt vand i 24 timer inden brug. Er dette også tilfældet med mikrofiber håndklæder?
– My
Lars Kjær
Hej My
Du behøver ikke lægge nye mikrofiber/hurtigtørrende håndklæder i blød inden brug. Men du kan godt håndvaske dem, og lufttørre dem inden brug 😊
Dbh
Lars, Backpackerlife