10 vigtige ting at pakke med til din rejse til Bali, Indonesien

Den store paradisø, Bali, i Indonesien er blandt de mest yndede rejsemål for danskerne. Hos Backpackerlife teamet er Bali også blandt vores absolutte favoritter! En tur til Bali bør altid inkludere Monkey Temple i Ubud, men snyd ikke dig selv for også at se de fantastiske Gili Øer eller Nusa Lembongan!

Da vi ofte får spørgsmål omkring hvad man skal medbringe af rejseudstyr til Bali, har vi derfor ud fra vores egne erfaringer udarbejdet en top 10 liste over det rejseudstyr man bør tage med til Bali eller de omkringliggende Indonesiske øer. Se top10’en herunder.

Bali er blandt verdens mest populære øer – og det med god grund! Et paradis af rismarker, dykning og lækre sandstrande.

Dry bags

Dry bag 15 liter - LetvægtigDe omkringliggende koralrev både ud fra Balis kyster, men også på de små øer indenfor få timers sejlads er i verdensklasse. Det er derfor meget normalt enten at tage på en snorkel-tur eller deciderede dykkerture. Rejser du til Bali i regnsæsonen fra oktober til april, som også er Bali’s lavsæson, kan der forekomme sporadisk nedbør.

Derudover er Balis centrale bjerge (eller vulkaner) også et udsat sted i for hold til nedbør og køligere klima, da de ligger over 3000 meter over havets overflade. Derfor er en dry bag den første ting på vores liste, som vi anbefaler. Vi anbefaler at pakke alt du har med af værdi (såsom pung og pas) og elektronik i en dry-bag eller to og dermed slippe for bekymringer om dine ting går i stykker på bådturen. Klik her for at se vores forskellige dry bags.

Førstehjælpskit

Vejret er 9/10 dage fantastisk på Bali, og man er derfor naturligt udenfor hele tiden. En tur på Bali involverer også mange dagsture, treks, dykning og lignende for de fleste. Når man laver aktiviteter stiger chancen for at komme til skade – store som små. Et førstehjælpssæt kan spare en for en masse besvær ved småskavanker og er perfekt, da det ikke fylder meget i normale backpack eller i din daypack. Se alle vores førstehjælpskit her

Lagenpose

Lagenpose kan både benyttes som et ekstra indvendigt lag i din sovepose, men kan ligeledes benyttes som en lagensovepose i varmere klima – og det er varmt på Bali! Lagenposen tilføjer ekstra varme til din sovepose, forlænger levetiden på soveposen samt holder den ren. Desuden har lagenposen en en pudelomme. Bor du på et hostel med tvivlsom hygiejne kan du bruge et lagenpose til at højne hygiejnen og få en bedre nattesøvn. En lagenpose er blandt vores bestsellere og kan fås for kun 129,- kroner.

Mindre daypack rygsæk til dagsture

Der er mange som rejser til Bali uden en daypack.  Vi anbefaler altid at man rejser med en daypack, da en daypack er genial til at holde styr på dine essentielle ting og rejseudstyr på dagsturer rundt på Bali. Hos Backpackerlife rejser vi ofte med både et kamera, en pung, vandflaske og et ekstra sæt tøj på dage hvor turen går til templer eller vandfald. Ved templerne viser man respekt ved at være tildækket, og hvis du skal besøge et vandfald (som f. eks Tegenungan Waterfall) så skal man selvfølgelig have badetøj med! 🙂 Alt dette kan du let bære i en 15+ liters backpack.

Et godt bud på en praktisk daypack er Tatonkas sammenfoldelige daypack – modellen Superlight.

Bali rejseguide og rejsebøger

For mange er planlægningen af en ens tur en stor del af rejsen. Der er ikke noget værre end at komme hjem fra en tur, og så finde ud af, at man har misset en fantastisk rejseoplevelse! Vi er store tilhængere af Lonely Planet bøgerne, og Lonely Planet har skrevet en glimrende bog om Bali og Lombok øerne – fyldt med ideer og huskelister til din rejse!

Hurtigtørrende håndklæde

Hurtigtørrende microfiber håndklæde 160x80cm fra TreklifeOm det er svømning, snorkling, dykning eller bare hygge på stranden, så er det at have et hurtigtørrende håndklæde essentielt på enhver rejse til Bali. Hos Backpackerlife har vi forskellige størrelser af vores hurtigtørrende håndklæde.Se alle vores gode hurtigtørrende håndklæder. Det er lavet i blødt mikrofiber, som gør at sand ikke sætter sig fast samt at det tørrer hurtigere end normale bomuldshåndklæder.

Pengebælte

Med et Highlander pengebælte kan du være sikker på at holde dine værdigenstande på sikker afstand fra smarte lommetyve. Pengebæltet har to lynlåslommer, en justerbar rem samt en blød bagside. Det kan bæres uden på tøjet, men vi anbefaler at bære det under tøjet, for ikke at friste sarte sjæle. Det er smart om man er i byen i Denpasar eller man er på tur – så har du altid dine penge og kreditkort sikkert på dig. Vi anbefaler dette pengebælte til kun 59,- kroner!

Kodehængelås

En kodehængelås er essentiel at have med under rejsen – specielt hvis du skal bo på hostels. Kodehængelåsen kan f.eks. bruges til at låse rum på din rygsæk, til at låse din rygsæks cargo bag under transport eller til at låse værdier inde i opbevaringsskabe på hostels. Specielt hvis du rejser til Bali i højsæsonen kan det give ekstra tryghed at kunne låse din rygsæk inde imens man er ude og opleve øen.

Belysning: Lommelygte eller pandelampe

Når man rejser til Bali, er der i de store byer ikke noget problem med belysning om natten. Men på øer som fx. Gili Air eller Nusa Lembongan, kan det være et problem. Selvom øerne bliver betragtet som værende sikre, så hjælper det at have en lygte med når man skal gå tilbage til sit hotel eller hostel om natten på stier, hvor der ikke er lys. Skal du ud og trekke på eksempel bjerget Mount Batur, så får man typisk lygter udleveret af guiderne. Men disse lygter er af dårlig kvalitet, så det at have sin egen med kan være en stor hjælp. Se vores udvalg af pandelamper og lommerlygter her.

Rent drikkevand

Drikkevandet på Bali er ikke sikkert at drikke. Så enten skal du købe dig til rent vand på plastikflasker, eller benytte dig af andre måder at filtrere vandet. Den store mængde af plastikaffald på Bali er efterhånden et velkendt problem efter en række virale videoer (som fx. denne her af en britisk dykker, som dykker rundt blandt plastik ud fra Balis kyst). Så vidt muligt anbefaler vi at man aktivt selv hjælper til med at løse problemet ved at så vidt muligt undgå at købe små plastikflasker, men i stedet benytter en af nedenstående muligheder.

Lifestraw vandfilter og drikkedunk

Lifestraw GO 2-stage vandflaske med vandfilterLifestraw har udviklet et patenteret vandfilter, der kan filtere det lokale drikkevand (og sågar vand fra søer osv.) og gøre det helt rent så det kan drikkes uden problemer. Et populært valg er Lifestraws Go 2-stage drikkedunk, som kan købes her.

Vandfiltreringstabletter og drikkedunk

Et alternativ til Lifestraw er at bruge vandrensningstabletter, eller alternativt købe vand ind i større dunk og huske at returnere dem igen, for at minimere dit “plastik-aftryk” på øen, og så du dermed hjælper til med at sørge for at holde den asiatiske perle smuk til næste gang du eller andre rejsende besøger øen! Klik her for at se til vores Oasis vandrensningstabletter eller se vores udvalg af fede drikkedunke.

Andet brugbart rejseudstyr når man skal rejse til Bali

Det var top 10 listen over det udstyr vi anbefaler til turen til Bali. Dog er listen ikke udtømmende da følgende rejseudstyr også er vigtigt at overveje:

  • God vandrerygsæk – Selvom det kan virke som en selvfølgelighed, så er vi kæmpe fans af at have en god backpack på ryggen. Det sparer dig for en masse besvær i forhold til at rejse med en kuffert. Se vores store udvalg af rygsække her.
  • Kompakt sovepose – Vi anbefaler en lagenpose længere oppe i artiklen, men en decideret sovepose er også en god idé at have med på turen, enten som supplement til lagenpose, eller i stedet for. På hoteller kan du selvfølgelig blot bruge de lagner/dyner der er der, men på hostels kan det hurtigt vise sig, at en investering er god, da hygiejnen kan være meget varierende. Vi sælger en meget kompakt sovepose, der ikke fylder meget i rygsækken, som du kan se her.
  • Myggenet – Et myggenet er altid en god investering, og kan spare dig for rigtig mange trælse nætter. Asiatiske myg er bare værre end danske! Se vores udvalg af myggenet her.

Hvis du skal på en større backpacking rejse, eller du er på jagt efter en endnu mere udtømmende liste så tjek da vores fulde backpacking pakkeliste her.

2.3/5 - (13 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *