2026 står for døren og byder på endnu et år fyldt med nye muligheder for at opleve verden som backpacker. I guiden nedenfor har vi samlet 10 rejsedestinationer, som du ikke må gå glip af i 2026.

Top 10 backpacking destinationer i 2026
Backpacking i 2026 handler i højere grad om at vælge rejsemål, hvor natur, historie og byliv kan kombineres på én og samme rejse. Uanset om du er til jungler, bjergområder, strande, ikoniske seværdigheder eller pulserende storbyer, byder 2026 på masser af muligheder for backpackere. Her finder du inspiration til din næste backpacking rejse og vores bud på de mest spændende backpacking rejsemål i 2026.
1. Guatemala
Guatemala er et af Mellemamerikas mest spændende lande at backpacke i og et populært valg blandt rejsende, der gerne vil kombinere natur, kultur og en afslappet backpacking-stemning. Landet byder på farverige byer, aktive vulkaner og kultur med rødder i den antikke mayacivilisation. Samtidigt er Guatemala et budgetvenligt backpacking land, hvor du kan få mange oplevelser uden at sprænge budgettet.


Antigua
Antigua charmerer med brostensbelagte gader, farverige barokarkitektur og en levende atmosfære. Byen er et populært stop på en backpacking rute gennem Guatemala, og ikke langt fra Antigua kan du vandre Acatenango og opleve den aktive vulkan Fuego.
Panajachel
Panajachel ligger smukt ved Atitlán-søen og er omgivet er vulkaner, små landsbyer og farverige markeder. Området er ideelt til vandreture i de omkringliggende bjerge og givet et godt indblik i det lokale liv omkring søen.
Tikal
Tikal gemmer på imponerende maya-ruiner midt i den tætte jungle og er et af Guatemalas mest ikoniske seværdigheder. De høje stentempler rejser sig over trætoppene og skaber en helt særlig atmosfære.
2. Japan
Japan er den perfekte kombination af tradition og teknologi, hvor gamle templer møder futuristiske storbyer. Landet er et spændende valg for backpackere, der vil opleve både traditionel kultur, storslået natur og moderne innovation. Selvom Japan oftest opfattes som dyrt, er det muligt at backpacke i Japan med fokus på oplevelser, streetfood og budgetvenlige overnatninger.


Tokyo
Tokyo, en pulserende storby, hvor futuristiske skyskrabere, streetfood og moderne kultur fylder i gadebilledet. Byen viser Japan fra sin mest energiske og innovative side og er et must for Backpackere der vil opleve storbyliv i verdensklasse.
Kyoto
Kyoto er Japans gamle hovedstad og kendt for sine tidløse templer, te-haver og traditionelle kvarterer. Byens rolige atmosfære og mødet med Geishaer i historiske gader giver et helt unikt indblik i Japans kulturarv.
Hiroshima
Hiroshima fortæller stærke historier fra 2. verdenskrig gennem mindesmærker og historiske steder. Et besøg i Fredsparken og ved Atombombekuplen gives en rørende og lærerig oplevelse, der skaber en dybere forståelse for Japans nyere historie.
3. Kina
Landet byder på en enorm variation af oplevelser for backpackere. Her finder du alt fra gigantiske storbyer til oldgamle kulturskatte og historiske bygningsværker, der vidner om landets lange historie. Kombinationen af tradition og moderne kontraster gør Kina til et spændende backpacking land for rejsende, der vil opleve noget helt unikt.


Den kinesiske mur
Den Kinesiske Mur strækker sig gennem smukke og grønne landskaber og er et af verdens mest ikoniske bygningsværker. En vandretur langs murens gamle stenrækker giver en særlig historisk oplevelse og imponerende udsigter.
Pingyao
Pingyao er en sjælden og velbevaret by fra silkevejen storhedstid, hvor traditionelle huse og smalle gader står næsten urørt. En gåtur her føles som at træde direkte ind i fortiden.
Hong Kong
Hong Kong kombinerer lokale markeder, ældgamle templer og futuristiske højhuse i ét og samme bybillede. Byens energi og kontraster giver en storbyoplevelse der skiller sig markant ud fra andre destinationer i Kina.
4. Malaysia & Singapore
Malaysia og Singapore kombinerer pulserende storbyer med rå natur og store kontraster, hvilket gør området ideelt til backpacking i Asien. En rejse hertil kombinerer Borneos tropiske regnskov og særlige dyreliv samt Singapores futuristiske arkitektur og livlige gadekøkkener.


Borneo
Borneo er kendt for sine tætte regnskove og ikoniske orangutanger i deres naturlige omgivelser. Øens rige dyreliv og vilde natur gør området til et oplagt valg for backpackere med interesse for oplevelser og natur.
Kuala Lumpur
Kuala Lumpur er en moderne by med imponerende skyskrabere, farverige tempelområder og ikoniske seværdigheder. Byens streetfood-scene og arkitektoniske gør den et spændende stop for backpackere.
Singapore
Singapore er kendt for sin moderne skyline og gennemførte byrum. Oplev Marina Bay, de futuristiske Supertrees i Gardens by the Bay og byens unikke blanding af kultur, arkitektur og storbyliv.
5. Costa Rica
Costa Rica betyder ”den rige kyst” – et navn der giver god mening. Landet er et populært valg blandt backpackere, der vil opleve jungler, vulkaner, surfbyer og imponerende dyreliv. Pura Vida-livsstilen mærkes overalt og danner rammen for en rejse med store naturoplevelser, smukke strande og masser af outdoor muligheder.


Corcovado National park
Corcovado er en af verdens mest dyrerige jungler og et paradis for naturelskere. Områder byder på unikke naturoplevelser, hvor man kan komme helt tæt på det vilde dyreliv i uberørte omgivelser.
Tamarindo
Tamarindo er en populær surfby på Stillehavskysten og kendt for sin afslappede Pura Vida-stemning. Her kombineres bølger og strandliv. Prøv en surflektion om dagen og nyd solnedgangen fra stranden om aftenen.
Monteverde
Monteverde er kendt for sin tågeskove, hvor hængebroer og ziplines fører dig gennem trækronerne. Her kan man opleve junglen fra oven og kombinere naturoplevelser med en solidt skud adrenalin.
6. Peru
Peru er et oplagt valg for backpackere, der vil kombinere dramatiske bjerglandskaber med en rig og fascinerende historie. Landet byder på alt fra høje bjergpas i Andesbjergene til farverige byer og ikoniske inkaruiner, som giver et unikt indblik i Inkarigets storhedstid. Peru er samtidigt et budgetvenligt backpackingland, hvor store naturoplevelser og kulturarv går hånd i hånd.


Machu Picchu
Machu Picchu ligger højt i Andesbjergene og er kendt for sine imponerende inkaruiner omgivet af stejle grønne bjergsider. Gå gennem de gamle stenterrasser og oplev et af verdens mest ikoniske historiske områder på nært hold.
Cusco
Cusco er en farverig bjergby, hvor inkaruiner og koloniale bygninger smelter sammen. Byen var tidligere Inkaernes hovedstad og fungerer i dag som centrum for lokal kultur, markeder og oplevelser i højlandet.
Huraraz
Huaraz er centrum for trekking i de peruvianske Andesbjerge og kendt for sine gletsjersøer og høje bjergpas. Området er ideelt for backpackere, der vil opleve noget af Sydamerikas mest rå og storslåede natur.
7. Sri Lanka
Sri Lanka byder på et væld af oplevelser samlet på én lille ø og er et populært valg blandt backpackere. Her kan du opleve safari, frodigt højland og historiske seværdigheder på samme rejse. Det rige dyreliv, teplantagerne i bjergene og ikoniske steder som Lion Rock skaber en backpackingoplevelse, der kombinerer både natur og historie.


Yala National Park
Yala National Park er kendt for sit rige dyreliv og er et must for naturelskere. Parken giver mulighed for at opleve blandt andet leoparder, elefanter og krokodiller i deres naturlige omgivelser.
Nuwara Eliya
Nuwara Eliya ligger i det Srilankanske højland omgivet af teplantager og bjergskråninger. Besøg tefabrikker, gå ture i det grønne landskab og oplev tågen rulle ind over bakkerne.
Sigiriya
Sigiriya, også kendt som Lion Rock, er en monumental klippefæstning der rejser sig 300 meter over jorden. Fra toppen får du en imponerende udsigt over området og resterne af den gamle kongeby.
8. Belize
Belize kombinerer tætte jungler, caribiske øer og verdens næststørste koralrev, hvilket gør landet perfekt til backpackere, som vil kombinere kultur, natur og strandliv. Landet byder på Mayaruiner, afslappende øsamfund og noget af verdens bedste snorkling- og dykningsområder.


San Ignacio
San Ignacio er kendt for sine mange maya-ruiner, hesteridning i Pine Ridge-bjergene og kanoture på de fredfyldte floder. Byen byder på en kombination af kultur og frodig natur hvilket gør det til et oplagt rejsemål for backpackere, der vil kombinere kultur og natur i rolige omgivelser væk fra kysten.
San Pedro
Vil du også opleve verdens andenstørste koralrev, kun overgået af Great Barrier Reef i Australien, så er San Pedro stedet. Byen er kendt for sit klare turkisblå hav og afslappende ø-stemning hvor snorkling, dykning og strandliv er i fokus.
Great Blue hole
Great Blue Hole er et af verdens mest ikoniske dykkersteder og er formet som et enormt cirkelformet havhul. Det mørkeblå dyb og de omkringliggende koraller gør området til en helt unik naturoplevelse, både over og under vand.
9. Canada
Canada er kendt for sine enorme naturområder med skove, søer og imponerende bjergkæder. Landet er ideelt til backpacking, hvor outdooroplevelser let kan kombineres med moderne byer. Tager du på en backpacking rejse til Canada, kan du være sikker på at opleve storslået natur fra start til slut.


Vancouver
Vancouver er en moderne storby omgivet af storslået natur. Byen byder på oplevelser som cykelture i Stanley Park, udsigter fra de omkringliggende bjerge og besøg til Vancouver Island.
British Columbia
British Colombia er kendt for sine snedækkede bjergtoppe, tætte skove og endeløse vandreruter. Regionen er ideelt til backpackere som elsker at vandre, hike og oplevelse den vilde natur.
Nationalparker
Canada er kendt for deres utallige nationalparker med bjergsøer, vilde dyr og storslåede udsigter. Her kan backpackere tage på vandreture og opleve naturen helt tæt på og med lidt held få øje på vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Besøg de turkise søer i Rockey Mountains parker som Banff og Jasper eller Pacific Rim på Vancouver Island for smuk regnskov og kystlinje.
10. Italien
Italien byder på stor variation med alt fra Alpine bjergområder til solrige kyster og historiske byer som Rom, Firenze og Napoli. For backpackere, der ønsker at rejse i Europa, er Italien et oplagt valg med både verdensberømt kulturarv og mindre lokale byer.


Dolomitterne
Dolomitterne er kendt for deres markante bjergformationer og spektakulære vandreruter. Området er særlig aktuelt i 2026, hvor Dolomitterne danner ramme for vinter-OL og de paralympiske lege, men egner sig også perfekt til backpackere med interesse for vandring og natur.
Almafikysten
Almafikysten strækker sig langs stejle klipper med små farverige byer og udsigt over det blå middelhav. Området er ideelt til backpackere, der vil kombinere kyststemning med kultur og historiske seværdigheder. Kombiner turen med et besøg i Napoli eller se de historiske ruiner i Pompeji.
Scicli
Scicli er et oplagt valg for backpackere, der vil væk fra masseturismen. Byen ligger på Sicilien og er UNESCO-beskyttet med snoede middelaldergader og smukke barokkirker, som giver mulighed for at opleve Sicilien i rolige omgivelser.
Pakkeliste
Når du har valgt din destination, er det vigtigt at have det rette udstyr til din backpackertur. Nedenfor har vi samlet vores bud på de vigtigste ting til backpacking.
- Rygsæk i god kvalitet
- Regnslag / cargobag
- Lagenpose (til hostels)
- Varm jakke eller fleecetrøje
- Vandresko eller komfortable sneakers
- Uldundertøj (afhængig af vejret)
- Hængelås
- Toilettaske
- Hurtigtørrende håndklæder
- Powerbank
- Rejseadapter
- En drikkedunk der holder vandet koldt
- Pakkeposer til nem organisering i tasken
- Tøj
- Solbriller og solcreme
- Pas + kopier af vigtige dokumenter
Ekstra pakkeliste til overnatning i naturen
Hvis du overnatter i naturen på din backpackertur, stiller det andre krav til dit udstyr. Nedenfor har vi samlet det vigtigste udstyr til backpacking med overnatning i naturen.



















Skriv et svar