Uanset om du skal på en dags- eller weekend tur, er det altid fedt at tage ud på tur! Er vejret godt, syntes vi blot det gør turen endnu bedre – så længe det ikke er alt for varmt. Det er vigtigt uanset turens længde at finde den rygsæk der passer bedst til dig. Vi har derfor lavet en guide til den bedste rygsæk til dagsture, hvor du kan få vores tips og tricks herunder. En dagsrygsæk – også kaldet daypack – kan enten fungere som sin egen rygsæk eller som supplement til større rygsække. I denne artikel har vi fokus på en dagsrygsæk der skal fungere som din primære rygsæk på både outdoor turer i Danmark eller på backpacking rejser ude i verden.
Hvordan vælger du den bedste rygsæk til dagsture?
Der er mange ting der er vigtige når du skal vælge en rygsæk. Se det som at købe et par nye sko – de skal være behagelige at have på og passe i størrelsen, ellers bliver de ikke brugt. Det samme gælder for din rygsæk. Det kan godt være svært at vide hvilke egenskaber du skal have for øje, inden du køber din rygsæk. Der findes flere forskellige typer af rygsække alt efter hvad din rygsæk skal bruges til. Vi har erfaret efter hundredvis af ture med rygsæk og backpack, at det er noget du bør have en idé inden du går i gang med at finde den rigtige rygsæk. Der vil naturligvis også være det økonomiske aspekt ved køb af den bedste rygsæk til dagsture. Prisen behøver ikke koste det hvide ud af øjnene før kvaliteten er god, og netop det har vi taget højde for ved vores rygsække til dagsture og backpacks. For at give dig et overblik, har vi her listet de egenskaber vi vægter højest, som er følgende:
- Justerbarheden af din dagsrygsæk
- Rygsækkens materiale
- Størrelsen på rygsækken
- Design
- Økonomi / budget
Justerbarhed af din rygsæk
En afgørende ting for at din rygsæk bliver behagelig at gå med, er justerbarheden. Det skal være muligt for dig at indstille din rygsæk så den passer til dine behov. Langt de flaske dagsrygsække har justerbare skulderstropper. Sådanne stropper kan hurtigt forlænges – og kortes efter behov, således at komforten i din rygsæk øges. Skal du på en længere tur eller krævende dagstrekking, vil vi anbefale dig et justerbart hoftebælte. Et hoftebælte er med til at øge din komfort markant. Et korrekt indstillet hoftebælte er med til at tage et eventuelt pres fra rygsækkens vægt, væk fra dine skuldre – og ned til dine ben. Dine ben vil altid være stærkere end din ryg. På den måde bliver det nemmere for dig at bevæge dig rundt med tasken på ryggen. Det er også muligt for dig at få en rygsæk med justerbart rygsystem. Med et justerbart rygsystem kan du selv bestemme, hvor højt eller lavt din rygsæk skal sidde bagpå. Med sådan en feature sikre du dig en bedre fordeling af rygsækkens vægt. Populære modeller indenfor dagsrygsække der har et hoftebælte er eksempelvis Vorlich 40 liter, Hiker 30, Vango F10 GR og Summit 25 liter.
Af hvilket materiale bør din rygsæk være?
Noget der kan være en vigtig detalje når du er på jagt efter en rygsæk, er materialet. Det virker som en ligegyldig ting hvilket materiale din rygsæk har, men det betyder mere end først antaget. Alle har prøvet at ende midt i en regnbyge, og stukket hånden ned i en våd taske når man åbner den op igen. Lad os sige det som det er, det er surt. Derfor bør din rygsæk være i et vandafvisende materiale, der også kan forhindre for meget fugt. Det kan være svært at få fingrene i en rygsæk der er hundrede procent vandtæt, så derfor anbefaler vi sig at skaffe et regncover til din rygsæk.
For at give dig en endnu bedre komfort hvis du skal gå meget, bør du overveje polstrede hofte, skuldre og rygpuder. Med god polstring på dine justerbare enheder, slipper du for bøvl med stropper der gnaver. Airmesh polstring er ikke kun til øget komfort, men giver dig en ekstra åndbarhed ved brug. Dette kan komme in handy hvis trekker meget varme eller krævende steder.
Størrelsen på den bedste rygsæk til dagsture
Størrelsen på din rygsæk kommer an på, hvad formålet med din rygsæk er. Er du til enkelt dagsture, er behovet for en rygsæk med større kapacitet ikke så stort, som hvis du er til en weekendtur der involverer små/store trekkingture undervejs. Det er derfor en god idé at have gjort dig nogle tanker omkring hvad formålet med at finde den bedste rygsæk til dagsture er.
En enkelt dagstur
Skal du på en enkelt dagstur kræver det ikke den største rygsæk. Du vil her kunne bruge en Trespass Ochil rygsæk i sort. Med en kapacitet på 20 liter, kan denne rygsæk rumme det nødvendige bagage til en dagstur. Der er en sidelomme med plads til en computer hvis dette skal medbringes, og hvis ikke, er dette et optimalt sted for et landkort. I denne lomme sikre du støtte fra rygpuden, så kortet ikke bliver krøllet og er også let tilgængelig. Der er en toplomme samt sidelomme med plads til en drikkedunk. En rygsæk som denne kan selvfølgelig justeres i både skuldre- og frontstropper for bedre kompression.
Weekendtur med trekking
Ønsker du en rygsæk der skal bruges til en længere tur, måske med små trekkingture undervejs, er det en god idé med en taske med større kapacitet. På en weekendtur med overnatning i f.eks. naturen, er det rart at have plads til en lille hovedpude eller et myggenet. En rygsæk på en 30-40 liter vil være et godt valg. Skal du på en trekkingtur er det ikke kun nødvendigt med justerbare skulderstropper, men også hofte- og rygjustering. En trekking-rygsæk fra Vango i rød ville egne sig perfekt til dette formål. Med en kapacitet på 35-40 liter, har du plads til nødvendige bagage til din tur. De justerbare enheder gør tilpasningen nemmere for dig – og så vejer den kun 1,4 kilo! Skulle du komme ud for et vejrskift, har denne rygsæk også et let tilgængeligt indbygget regncover i orange.
Den længere rejse
Skal du ud på en længere rejse, vil vi anbefale dig at anskaffe dig en backpack. Størrelsen kommer igen an på hvor længe du er væk. Skal du rejse rundt og opleve verden i 3 måneder eller mere, skal du have en taske der kan fungere som dit “hjem”. En størrelse på minimum 50 liter er en varm anbefaling, men nogle kan klare sig og downsize til 35-40 liters dagpacks. Her spiller personlig præferance og erfaring ind. Noget der har haft stor betydning for os når vi har rejst, er tilgængeligheden. At have en backpack der er stor nok til at have et hovedrum, med tilgang både fra oven og fra siden er guld værd. På den måde slipper du for at hive alt indhold ud hver gang. Med vandrerygsækken Treklife Backpacker 65L har du alt du skal bruge i én rygsæk. Denne rygsæk egner sig perfekt til de længere rejser. Pladsen er god og let tilgængelig, og med en kapacitet på 65 liter sikre du dig plads nok – både til det du har med hjemmefra, men også plads til at købe nyt. Backpacker 65L rygsækken er et perfekt bud på optimalt udbytte af justerbart hoftebælte og rygsystem, samt integreret polstring for bedre bærekomfort. Denne backpack kan fås i farverne:
- Grøn
- Sort
Hvis du har brug for at se, hvordan de justerbare egenskaber, rum mm. ser ud, har vi lavet en videogennemgang af rygsækken du kan se herunder.
Den helt lille rygsæk
Du har også mulighed for en taske der ikke fylder ret meget. Bogstavelig talt. Hvis du allerede den bedste rygsæk til din dagstur, trekkingrygsæk eller backpack, men mangler et lille supplement, så er en sammenfoldelig daypack et godt valg. En sammenfoldelig daypack behøver ikke meget mere forklaring end hvad ordet giver. Men netop denne rygsæk er smart at have med på de større rejser. Du kan med denne taske nemt pakke den ud- og ind efter brug. Der er på taskens pose en klips, så du nemt kan hægte den af og på. Befinder du dig på Sri Lanka og har planlagt en tur i et af Ella’s smukke naturområder, er den sammenfoldelige backpack en god ven at have med. I denne rygsæk er der plads til det nødvendige til en lille smuttur.
Rygsæk eller kuffert
Spørgsmålet om du skal vælge kuffert eller rygsæk kommer an på flere ting. Først og fremmest kommer det an på hvor du skal hen. Står destinationen på charterferie er en kuffert det nemmeste valg. En kuffert har bedre kapacitet til det fine sommertøj, hvor mængden af folder på tøjet bliver minimeret set i forhold til en rygsæk. Skal du derimod på en mindre tur hvor en stor kuffert samt backpack ikke er nødvendig, kan en daypack være det rigtige valg. Du har her plads til det nødvendige, og kan altid tage et net eller en sammenfoldelig rygsæk med som ekstra plads. Har du planer om en længere rejse vil vi ikke anbefale dig at rejse med kuffert. Ofte er det nemmere og hurtigere for dig, at have dit udstyr i en backpack. Det er også en klar fordel at kunne have din bagage på rykken, da ikke alt terræn egner sig optimalt for hjulene på din kuffert.
Mangler du andet inspiration til dit rejseudstyr?
Vi har samlet artikler til inspiration for det rigtige valg af rygsæk på vores blog. Du finder her guides, inspiration, information og gode råd til alt fra bagage til rejsedestinationer.
Vinterferie (2024): Her er 5 fede outdoor aktiviteter du kan lave
Tag på en forfriskende vandretur i din vinterferie Med vinterferien lige rundt om hjørnet er…
Vandreture i Danmark – De 7 mest populære ruter
Vi har fået en del henvendelser fra backpackere og vandrer, som er kommet hjem fra…
Vandreture i Asien (2024): 10 fantastiske vandreruter
I Asien gemmer der sig en verden af vilde og eventyrlige vandre destinationer, der strækker…