Interrail 2024 – Inspiration til din togrejse i Europa og resten af verden

Sommeren 2024 nærmer sig med hastige skridt. Vi drømmer os væk til fjerne kyster, iskolde fadøl og mødet med nye kulturer. Derfor leverer vi her lidt inspiration til dig om hvordan du nemt, billigt og bekvemt kan opleve store dele af Europa – nemlig på en Interrail togrejse!

Hvad er interrail?

Interrail dækker over et tognet, som er i hele Europa. Hertil kan du købe forskellige billetløsninger til varierende priser og til forskellige perioder, som gør at du kan rejse med tog rundt i store dele af Europa.

Interrail blev kendt tilbage i 80’erne og 90’erne, men har oplevet en stigende interesse i de sidste 5 år. Muligheden for at kunne kombinere både storby-, bade-, kultur- og naturferie for meget billige penge har stor appel til mange rejselystne danskere. Tallet af interrail rejsende der køber interrail pass er næsten rekordhøjt i disse år, ifølge DR.

Interrail gennem Europa. Togrejser gennem Europa er stigende i popularitet – både pga. frihed, fleksibiliteten der giver og budgetvenligheden af togrejser-

Hvorfor Interrail?

Fordelene ved Interrail er mange! Modsat flyrejser kræver Interrail ikke den store planlægning. Du kan tage toget præcis når det passer dig. Det giver dig en dejlig fleksibel ferie uden stress og jag. Ankommer du med Interrail til en fantastisk destination, som du ikke vil væk fra, så kan du nemt ændre din rute og tage et par ekstra dage der. Samtidig er der ingen bagagebegrænsning, som der er på flyrejser.

Vi anbefaler naturligvis stadig, at du rejser med en god rygsæk, som er behagelig for dig at gå med, når du skal fra tog til tog eller rundt omkring i forskellige byer. Samtidig er Interrail en rigtig billig måde at rejse rundt på, og du ser mere af det land eller lande som du rejser i modsat når du rejser med fly. Det er også nemt at rejse fra by til by, og du har derfor rig mulighed for at udforske flere områder og byer af et land. Derudover er en tur med tog naturligvis også langt bedre for vores miljø end en tur med fly. Fordelene er mange, og du kan altså helt selv designe din unikke tur rundt i Europa!

Hvordan kommer man i gang med interrail?

At komme i gang med sin interrail tur er overraskende let. Du køber blot et dit ”interrail pas” gennem DSB. Der er forskellige priser alt efter din rejselængde. Vi har her på redaktionen købt et ”Interrail Global Pas”, på 30 dage som giver adgang til 30 lande. Passet modtager du med posten sammen med brochure o.l. Du kan købe passet her, og se opdaterede priser.

Brug Deutche Bahn (DB)’s app kaldet DB Navigator undervejs. Du kan med den app let få et overblik over togafgange rundt i alle de 30 lande, som eksempelvis Interrail Global Passet giver adgang til.

Budget og interrail i 2024

At rejse på interrail er et meget budget og SU-venlig måde at komme rundt omkring større geografiske arealer. Specielt blandt studerende er interrail populært, da det er en oplagt måde at udnytte de lange sommerferier. Interrailruter er typisk minimum 10-14 dage lange, men kan vare i flere måneder hvis budgettet og tidsplanen tillader det.

Ofte vil du kunne spare penge ved at planlægge så meget som muligt hjemmefra. Nogle backpackere foretrækker at have så lidt arrangeret som muligt og dermed have højere grad af fleksibilitet. Andre vil derimod gerne planlægge så meget som muligt hjemmefra, hvilket giver et mere stramt skema, men også mulighed for at være sikker på, at man har undersøgt markedet ordentligt og dermed fået den mest budgetvenlige pris.

Ens valg af destinationer har også stor indflydelse på, hvor mange penge man bruger under sin interrail tur. Østeuropa og til dels den centrale del af Europa og den regions storbyer er kendt for at være mere budgetvenligt end eksempelvis Paris, London og Rom.

Interrail i Europa

Interrail i Europa er den absolut mest populære variant. I Europa skal man ofte købe en pladsbillet for at komme med på togene på de hurtigste og mest populære strækninger. Det kan løbe op hvis du er på en længere tur – derfor kan du spare penge ved at tage de mere autentiske regionaltog.

Hvor skal du hen?

Med en uendelighed af destinationer kan det virke helt umuligt at finde ud af, hvor turen skal gå til. Vi har naturligvis nogle forslag til nogle fede interrail rejser. I stedet for at gå i dybden med hvert eneste ruteforslag, så giver vi hermed et godt overblik og et godt pejlemærke for, hvor din næste interrail rejse kunne gå hen.

Rute 1: Interrail i Østeuropa

Østeuropa er kendt som et up and coming rejseområde, med en fantastisk value for money. Du kan rejse billigt og tage ud og spise på restauranter og få kulturoplevelser for kun en brøkdel af pengene det koster på mere populære destinationer.

Interrail i Østeuropa ruten kunne være: Danmark – Hamborg – Prag (Tjekkiet) – Warszawa (Polen) – Bratislava (Slovakiet) – Ljubljana (Slovenien) – Wien (Østrig) – Prag – Berlin – Danmark

Rute 2: De klassiske (men fede!) storbyer

Hvis du gerne vil opleve en stor variation i de europæiske storbyer, så er den klassiske interrail rute (som enten vil kræve du starter i Danmark eller flyver til Holland) følgende:

Tog fra Amsterdam (Holland), Berlin (Tyskland), Prag (Tjekkiet), Wien (Østrig), Budapest (Ungern), Zagreb (Kroatien), Bled-søen (Slovenien).

Herefter er der flere muligheder, men typisk kan man flyve billigt hjem igen fra Budapest eller tage den lange rute tilbage via Berlin og Hamborg til Danmark.

Rute 3: Interrail under de varme europæiske himmelstrøg

Denne rute vil kræve at du enten tager dele af rute 2 ned i Europa, eller flyver. Herefter vil du kunne rejse i Lissabon (Portugal), Madrid (Spanien), Barcelona (Spanien), Lyon (Frankrig), Paris (Frankrig), Brügge (Belgien) og Amsterdam (Holland).

Togrejse i resten af verden

Selvom Europa har en fantastisk diversitet og flotte togruter, så er det bestemt ikke det eneste sted i verden hvor du kan opleve fantastiske togrejser. Eksempelvis er togrejse med den transsibiriske jernbane stadigvæk populært. Ruten er kendt som værende en ”rigmands togrute”, men det behøver bestemt ikke være tilfældet.

Alternativt er togrejse i Japan samt togrejser på den trans-mongolske jernbane og i Kina også populært. Ligeledes er der en fantastisk togrejse i Myanmar i Sydøstasien fra hovedstaden Yangoon op i den nordlige del af landet.

Mulighederne for fantastiske togrejser er uendelige, og vi vil elske at høre dine erfaringer med togrejse og interrail i kommentarfeltet herunder artiklen. Mangler du en pakkeliste til din interrail tur, så kan du finde inspiration i vores backpacking pakkeliste her.

5/5 - (6 votes)

3 kommentarer