
Ryanair håndbagage regler
Hvis du skal rejse med Ryanair, så er det en god ide, at bruge lidt tid på, at sætte sig ind i deres regler. Hvis du overtræder Ryanairs håndbagage regler, så vil du risikere at skulle betale ekstra gebyrer. Ryanair var nemlig en af de første flyselskaber til at fjerne alt service på selve flybillettens pris, så alt med bagage, mad og valg af sæde skal tilkøbes. Det gør også, at de er meget strikse med deres regler og mange har oplevet at blive påkrævet ekstra gebyrer, fordi de ikke har været helt opdateret på reglerne. I denne artikel vil vi opsummere alle deres regler i forhold til bagage, så du kan slippe for ekstra omkostninger inden din rejse overhovedet er begyndt. Vi anbefaler dog altid selv at tjekke flyselskabets egen hjemmeside, for at være sikre på at få de opdateret regler, hvis der skulle være sket ændringer.
Ryanair håndbagage mål
Når du skal tage stilling til håndteringen af bagagen hos Ryanair, skal du overveje de 3 typer af bagage som er tilladt – en lille carry-on rygsæk, en kabinekuffert og din check-in bagage.
Lille taske
Lille carry-on rygsæk, også kaldet kabinetaske, er inkluderet i flybiletten og dermed gratis at medbringe ombord på Ryanairs fly. Din kabinetaske/carry-on rygsæk skal kunne placeres under sædet foran. Den må derfor maks. have målene 40x20x25 cm.
Kabinekuffert
En Kabinekuffert, trolleykuffert eller rygsæk med hjul må maks. have målene 55x40x20 cm. En kabinekuffert findes både som en hardcase kuffert eller som en softcase kuffert. En kabinekuffert med målene 55x40x20 cm tilkøbes med flybilletten som ’’priority og 2 stk. håndbagage’’. Den koster altså penge, typisk mellem 50 til 200 kr., og må maks. veje 10 kilo. Den opbevares i bagagerummet over sæderne. Du kan også tilkøbe med flybilletten ’’10 kilo check-in bagage’’. Her skal du altså aflevere din kabinekuffert 55x40x20 cm. i check-in, inden du går igennem security. Det kan være nødvendigt, hvis du skal have væske med på over 100 ml.
Stor kuffert
En stor kuffert, rejsekuffert eller trolleykuffert fungerer som din check-in bagage. Din check-in bagage må maks. veje 20 kilo og have målene 80x120x120 cm. Hvis i har samme flyreservation, er det muligt at fordele vægten. Dvs. hvis du har 15 kilo Check-in bagage, så kan den anden have 25 kilo check-in bagage. Dog må ingen kuffert veje over 32 kilo.
Praktiske tips til Ryanair håndbagage
For at optimere pladsen i din kuffert kan du benytte dig at disse praktiske tips.
Rul tøjet sammen for at spare plads
Brug små beholdere til dine væsker
Vælg en letvægtskuffert både til kabinekuffert og check-in kuffert. På den måde kan du pakke mere tøj og udstyr til rejsen.
Vi anbefaler, at du anskaffer dig en kuffertvægt. På denne måde kan du være fuldstændig sikker på, at du ikke har pakket for meget og din kuffert vejer over 10 eller 20 kilo. Det er træls allerede at begynde ferien med ekstra omkostninger inden man overhovedet har sat sig i flyet.
Skriv et svar