At planlægge og udføre en vellykket rejse kræver ofte omhyggelig forberedelse. Heldigvis befinder vi os i en tid, hvor teknologien gør det lettere end nogensinde før. I denne artikel vil vi præsentere dog for 10 uundværlige rejse apps, der vil gøre din rejse mere bekvem , sjov og problemfri. Uanset om du er på udkig efter de bedste transportmuligheder, ønsker at udforske de bedste vandreruter eller er forhindret af sprogbarrierer, så imødekommer disse rejse apps dine behov.
1. Hostelworld, Airbnb og Booking.com
Alt efter om du er på udkig efter et hostel, airbnb eller hotel, anbefaler vi de 3 ovennævnte rejse apps til at finde den perfekte overnatning – enten herhjemme eller udenfor Danmarks grænser.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
Hostelworld er meget kendt og hyppigt brugt blandt backpackere. Med den nye funktion på appen, kan du skrive med andre rejsende, og eventuelt finde en rejsemakker. Med Airbnb og Booking.com kan du optjene point, som du kan bruge på dit næste overnatningssted. På den måde kan du spare lidt penge på din overnatning.
De 3 rejse apps er super nemme at bruge. De fungerer ved, at du vælger den by du gerne vil til, hvorefter du kan sortere din søgning efter antal gæster, ratings, priser osv.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
Skal du f.eks. på en backpackerejse, anbefaler vi at du vælger nogle af de billigste overnatningssteder, da du i princippet kun kommer til at være på dit værelse, når du skal sove.
Tip: Læs anmeldelser om stedet inden du booker en overnatning.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
2. Backpackr
Denne rejse app er kendetegnet ved at være en social app for backpackere. Ønsker du ikke at rejse alene, så kan du her finde en rejsemakker og få kontakt med andre ligesindede rejsende over hele verden. Du indtaster blot en dato og by, hvorefter du kan se alle de rejsende der befinder sig på samme tid. Resultaterne viser folks interesser, og hvis de matcher dine kan i planlægge at mødes eller rejse sammen.
Med appen får du eksklusive rejsetilbud, såsom anbefalinger til billige spisesteder, tilbud på vandrehjem og lokale ture samt gratis arrangementer.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
3. Alltrails
Find dit næste vandre eventyr med appen Alltrails, som finder de bedste vandreruter til dig alt efter dine behov. Søg blot efter den by, park eller rute du gerne vil udforske. Appen tilbyder f.eks. ruter der er egnet til vandreture, løb, mountainbiking, camping, børnevenlige og backpacking. Se de mange ruter inde på appen.
Du kan blindt stole på denne app, da den er kåret som årets app i 2023. Ruterne er verificeret af eksperter og anmeldes af appens brugere. Du kan også læse om de lokale favoritter i dit nærområde. På den måde får du en autentisk anmeldelse og oplevelse med fra lokalbefolkningen.
Tip: Anskaf dig nogle gode vandresko og et pulsur, som er perfekt til din vandretur.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
4. Valuta+
En god rejse app at have med dig er Valuta, som du f.eks. kan bruge til at omregne prisen på din mad eller taxatur. Med appen kan du vælge mellem mere end 180 valutaenheder. Først og fremmest skal du vælge de valutaenheder du skal bruge. Dernæst skal du vælge den valuta, du vil omregne fra og skrive beløbet, hvortil du lynhurtigt får et resultat. På den måde får du ikke blot et godt overblik over hvor mange penge det koster, men du undgår også at blive snydt undervejs på din rejse. Appen fungerer offline på din telefon, så du behøver ikke internet for at bruge den.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
5. ATM Fee Saver
Når du skal ud at rejse, er det altid en god idé, at have kontanter på dig, og mange steder i udlandet er det nemlig kun muligt at betale med kontanter. Med ATM Fee Saver hjælper den dig til at finde gebyrfrie pengeautomater eller pengeautomater med lavt gebyr i udlandet, når du vil hæve kontanter med dit kort.
Appen giver dig en kortvisning af pengeautomater, så du nemt kan finde den nærmeste automat nær dig. Appen viser flere forskellige automater nær dig og sammenligner gebyrer. Der bliver ofte tilføjet nye lande til listen, så hold øje på appen for den seneste liste med tilgængelige lande. Desuden giver appen dig også tips for den bedste måde at bruge en pengeautomat i udlandet.
Tip: Anskaf dig et pengebælte, så dine kontanter og kort er i sikkerhed tæt på kroppen.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
6. Maps me
Har du en dårlig stedsans eller ønsker du blot en hjælpende hånd til din næste destination, så kan vi anbefale at du downloader appen Maps me. Med denne app kan du opleve forskellige lande og byer på egen hånd. Den kan bruges offline, så der er ingen grund til at gå i panik, når du ikke kan finde vej frem eller tilbage.
Download et kort, vælg en rute og begiv dig ud på eventyr. Appen kan ikke kun bruges hvis du er på gåben, men virker også hvis du er på cykel eller i bil. På kortet kan du se nærmeste hoteller og rejseguides med gode beskrivelser og billeder.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
7. Rome2Rio
Find den bedste måde at komme fra A til B, hvor som helst i verden med rejse appen Rome2Rio. Appen giver dig mulighed for at sammenligne dine transportmuligheder: fly, tog, bus, bil færge og cykel. Tast din nuværende lokation ind og der hvor du gerne vil til. Så finder appen dig den bedste løsning for dig. Som et plus oplyser appen priser for transporten og nærliggende hoteller ved din endestation. Appen er meget brugervenlig, og kan sammenlignes lidt med ‘rejseplanen’ – blot til hele verden.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
8. Duolingo og Google Translate
Ønsker du at lære et nyt sprog til din kommende rejse eller blot et par af de mest anvendte gloser, så bør du downloade Duolingo. Det er en sjov måde at lære et nyt sprog på, da appen fører dig gennem mange forskellige niveauer. Undervejs er der desuden også en masse illustrationer, hvilket gør det væsentlig sjovere at lære et nyt sprog. Bare det at du kan et par sætninger eller gloser viser stor respekt for lokalbefolkningen.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
Rækker dine sprogevner ikke til den helt store samtale med lokalbefolkningen, kan du med fordel benytte dig af Google Translate. Appen har en samtale funktion, hvilket gør at du blot siger din ønskede sætning, hvorefter appen med det samme vil oversætte det. Det er en nem måde at kommunikere sammen, men vær opmærksom på at grammatikken ikke altid er perfekt, så det kan godt give nogle sjove oversættelser til tider. Derudover har Google Translate også en kamera funktion, som gør det muligt at få oversæt et hav af tekster. Tag blot et billede og oplev en oversættelse poppe frem på skærmen.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
9. Tripcase
Der findes mange lignende rejse apps som denne, men dette er vores ultimative favorit, da den organiserer alle dine rejsedetaljer i én app. Tripcase kan vise dine flyrejser, hotelreservationer samt biludlejning.
Vi er i sær fan af appen, når vi rejser med fly, da du modtager information om din lufthavnsterminal og gate. Er Appen samler alle dine flyoplysninger på et sted. Er der ændringer på din flyafgang, modtager du endda også notifikationer på din telefon, tablet eller smartwatch. Det er vigtigt at du før din rejse, tilføjer dine fly oplysninger, så du kan få adgang til din rejseplan.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
10. Been
Har du svært ved at huske hvilke lande du har været i, så bør du benytte dig af appen Been. Den hjælper dig med at skabe overblik over de lande du har besøgt samt hvornår. Appen viser en liste over de besøgte lande, og du kan se dem på et verdenskort. Kortet kan deles på diverse sociale medier, og på den måde sammenligne dit kort med dine venner. Been er en nem og sjov måde at skabe overblik over hvor berejst du er.
Pris: gratis – findes i App Store og Google Play.
Skriv et svar