Daypacks – også kendt som dagsrygsæk eller dagtursrygsæk – er en uundværlig del af de fleste rejsendes gear. Det er ofte et supplement til de større rygsække/ backpacks, hvorfor daypacks findes i et størrelses interval på 5-45 liter. Det ses derfor at kapaciteten af en daypack er meget varierende, så du nemmere kan finde den størrelse der specifikt matcher dine behov og netop det udstyr, som du tager med.
Daypacks til rejse og outdoor tur
Daypacks kan ved første øjekast virke ensformige og simple, og det er let at tænke, at “en lille taske, blot er en lille taske”. Men realiteten er, at funktionaliteten på daypacks er meget forskellig fra rygsæk til rygsæk. Daypacks kommer, ligesom backpacks, i forskellige former og med mange forskellige features.
Dagsrygsække er nyttige til dagsaktiviteter der involverer mere udstyr end man kan have i lommerne, og når man er på tur er det ofte ens daypack, som ryger med på rundtur i storbyen, eller strandturen. Daypacks kan også bruges til vandreture og trekking, hvor det ofte er nødvendigt at have oppakning med.
Daypacks er derudover gode på backpackingture til opbevaring af værdigenstande som, pas, pung, elektronik osv, hvor du kan have din daypack tæt på dig med de vigtigste ting indenfor rækkefølge. Derudover er daypacks også praktiske på den måde, at de kan tjekkes ind som håndbagage i flyet. Dette gælder generelt på alle typer rejser, hvis du vælger en daypack under 35 liter.
Hvilken daypack skal du vælge?
Valg af dagtursrygsæk er en afvejning mellem flere variable som brugssituation, rejsetype, budget og design osv. Når du vælger daypack anbefaler vi at overveje følgende:
- Hvilke aktiviteter skal daypacken bruges til?
- Hvad skal kapaciteten være i litermål?
- Hvilke funktioner/ egenskaber skal daypacken have?
- Hvilken pasform skal daypacken have?
Valg af daypack ud fra aktivitet
Du kan hurtigt indskrænke valgmulighederne af daypacks og finde den rette kandidat, ved at tænke ind i de specifikke aktiviteter den skal bruges til.
Vandring: Hvis du skal bruge en daypack til vandring og trekking anbefales en rygsæk med hoftebælte samt eventuel hydrationslomme / camelbag system. På denne måde har du en god støtte i rygsækken samt nem adgang til væske. På disse ture kan det være en fordel med flere lommer i daypacken, så tingene er let tilgængelige og dit ekstra grej kan opbevares. Vær også gerne opmærksom på polstring og ventilation, da du skal have rygsækken på over længere tid.
Sport: Er du den sporty type, har man i mange tilfælde brug for en daypack i naturen. Ens for alle sportstyper er, at daypacks kan tilbyde en praktisk måde at opbevare sin væske på. Mange daypacks fås nemlig med hydrationslomme/ camelbag system som gør væsken nemt tilgængelig. På denne måde skal man heller ikke bære rundt på en drikkedunk.
Er du typen der løber meget kan du få dagstasker der er små og sidder tæt på kroppen. Disse er designet til at begrænse de stød der kommer når du løber og har let tilgængelige lommer. Et godt bud på en rygsæk til løb er vores Highlander Kestrel.
Er du på cykeltur eller mountainbike vil det være praktisk med en daypack som er let og har et stabilt fit på ryggen. Dette gør at den ikke glider rundt på ryggen og skaber vindmodstand. Dagsrygsække til cykling kan vælges i en størrelse så der er plads til diverse udstyr, værktøj og ekstra tøj. Daypacks til cykling kan med fordel vælges med stropper der ikke forstyrre og blafrer.
Et sidste eksempel på sport kunne være ski eller snowboard. Her anbefales en rygsæk med hoftebælte og brystrem som sikrer en stabil rygsæk. Nogle rygsække gør det muligt at fastspænde sit skiudstyr, snowboard eller støvler.
Backpacking og rejser: Daypacks kan bruges på både lange og korte rejser, som supplement eller alternativ til den store backpack. På længere rejser kan en daypack være god som håndbagage og taske på dagsture under rejsen. Er man typen der har minimal oppakning med, kan man også sagtens bruge en daypack som den eneste oppakning. Kig gerne efter en rygsæk med polstring i ryggen samt hoftebælte for at opnå en god komfort.
Skole og arbejde: Slutteligt er daypacks også ideelle til arbejde og skolebrug. Nogle af rygsækkene har nemlig rum til computer som beskyttelse, ruminddelinger til bøger og mad samt små lommer til småting.
Hvad skal kapaciteten være i litermål på en daypack?
Her skal der igen tænkes ind i aktivitet og brugssituation. De mindre rygsække med litermål på op til 10 liter anbefales til sportsaktiviteter som løb og cykling, eller til den meget lette oppakning på backpacking- og vandreturen. Bevæger man sig op i rygsække med litermål mellem 10 og 25 liter, vil disse være gode til vandreture og rejser hvor oppakningen er større og der er behov for at have lidt udstyr med. En daypack i størrelsen 25-40 liter vil være ideel til vandreture og rejser hvor man skal have ekstra oppakning og udstyr med. Dette kunne være mad, stormkøkken, ekstra tøj eller tøj til sine børn samt grej til overnatning.
Nogle daypacks kan komprimeres og sammenfoldes til at fylde en knyttet hånd i backpack rygsækken, som fx denne Klymit daypack, mens andre er større og med kapacitet til en hel weekend.
Hvilke funktioner skal daypacken have?
Man kan få rygsække med masser af funktioner, og når du vælger daypack bør du overvejer om den skal have følgende funktioner:
Stel/ ramme: Har du meget oppakning og gear med, kan du få rygsække med “indbygget stel”, der kan aflaste noget af vægten for dig og sikre stabilitet. Rygsække uden stel vil være mere letvægtige og kompakte (de kan sammenfoldes), som nemmere former sig efter din ryg. Rygsække uden ramme/ stel er bedst til mindre tung oppakning, da der ikke er samme afstivning.
Adgang til din rygsæk: Der findes forskellige muligheder for at tilgå sin rygsæk. Nogle kommer med lynlås i toppen, som gør at man skal pakke sin rygsæk med det man anvender mest i toppen. Andre rygsække er med den klassiske lynlås som åbner i en u form og gør indholdet mere tilgængeligt. Slutteligt kan du også få rygsække med åbninger i siden og bund der gør det mere tilgængeligt at få adgang til dit udstyr på farten.
Opbevaring af væske: Mange daypacks er praktiske ved at have et opbevaringsrum til væske. Disse rum kaldes ofte hydrationslomme eller camelbag system. Se vores udvalg på linket her.
Ekstra features: Nogle dagsrygsække differentierer sig ved at have god plads mellem ryg og taske hvilket sikrer en god ventilation af luft. Dette kan være en praktisk feature til længere vandreture, samt i varmt klima. Et godt eksempel er skotske Highlanders Summit daypacks.
Tip: Kig gerne efter en rygsæk med vandtætte egenskaber, specielt hvis du er i regnfuldt miljø eller kommer ud for at svømme med rygsækken. Eventuelt kan der tilkøbes et regnslag til rygsækken.
Hvilken pasform skal daypacken have?
Ligesom kapaciteten er varierende, er størrelsen det også varierende. Når du vælger en daypack størrelse bør du overveje følgende:
Længden af daypacken: For at sikre den gode størrelse af daypack kan du vurdere længden af rygsækken ud fra din torso. Et godt tip er, at toppen af hoftebæltet skal være placeret cirka en fingerbredde over toppen af dine hofter. Herefter skal du kigge på skulderstropperne. Hvis der er mellemrum mellem stropperne og skuldrene, vil rygsækken være for lang.
Din taljestørrelse: Når det kommer til taljestørrelsen, er det vigtigste blot at hoftebæltet er komfortabel når den spændes samt løsnes.
Ekstra funktioner: Da rygsækken er mindre tror mange fejlagtigt at komforten er minde. Tværtimod kan komfort og støtte være lige så god ved en lille daypack som ved en stor backpacking rygsæk. Du kan få rygsække som gør det muligt at justere på flere stropper for at opnå en god komfort. Daypacks er kvalitetsrygsække som er holdbare, og fås til både voksne og børn. Med en daypack sikrer du en god bevægelsesfrihed på din tur.
Find din daypack – nemt og bekvemt
Når du køber din daypack hos backpackerlife er du altid sikret den skarpeste pris grundet vores prisgaranti. Vi står altid klar til at give dig en god service, så hvis du har spørgsmål så kontakt os endeligt. Tjek også gerne vores store udvalg af daypacks her på produktkategorien specielt for daypacks. Safe travels!
Ofte stillede spørgsmål om daypacks i 2024
En daypack er en mindre version af en backpack, som er letvægtig og har plads til dit grej og oppakning på mindre ture og rejser.
Jo flere liter jo større rummelighed har rygsækken. Overvej derfor hvilket grej og oppakning du skal have med samt varigheden af turen.
Du kan bruge en daypack som rygsæk til mange formål. Dette kan være alt fra sport, vandring, rejse, backpacking og arbejde/ skole. Læs vores guide for mere inspiration.
Skriv et svar