I den nordvestlige del af Danmark finder du et betagende naturområde, nemlig Danmarks første nationalpark (Nationalpark Thy). Dette naturskønne område blev etableret tilbage i 2008 og byder på et fantastisk klitlandskab, uberørt skov og et væld af smukke søer – perfekt til din vandretur.
Klitheden udgør en fjerdedel af verdens klitheder, og er faktisk også Europas største klithede. Tag på udflugt til en af Danmarks nationalparker og oplev den forfriskende luft fra Vesterhavet.
Kort over Nationalpark Thy
Nationalpark Thy rummer hele 244 kvadratkilometer og strækker sig fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord.
5 bedste vandreruter i Nationalpark Thy
Der findes utrolig mange vandreruter i Nationalpark Thy, nemlig hele 49 afmærkede ruter. Vær opmærksom på nationalparkens skiftende underlag. Du kan støde på alt fra grusvej, asfalt og beton til trampestier af skovbund, sand eller mudder. Nogle vandreruter kan endda også stå under vand i løbet af året.
Find den perfekte vandrerute med appen Nationalpark Thy. Den er gratis og er tilgængelig på App Store og Google Play.
Lodbjergruten
En meget populær og besøgt rute er Lodbjergruten nær Lodbjerg. Fælg blot den røde rute og nyd de naturskønne omgivelser i Lodbjerg klitplantage. Undervejs vil du endda krydse små snoede bække langs skovbunden.
Længde: | 9,3 km |
Varighed: | Ca. 2 timer |
Sværhedsgrad: | Let |
Grubevande – Grubebakkeruten
Denne rute er beliggende nær Vorupør, og her skal du igen følge den røde sti. Ruten byder på snoede og varieret terræn med gode muligheder for at se forskellige fuglearter som f.eks. traner. Gør et stop for at plukke lækre bær som blåbær og sortebær. Nyd udsigten ud over Vesterhavet og Grubevand søen fra en af de mange klittoppe.
Længde: | 5 km |
Varighed: | Ca. 1 time |
Sværhedsgrad: | Moderat |
Vorupør – Grube Vande – Bøgsted Rende
Ønsker du en lidt mere udfordrende rute både i længde og terræn, kan vi anbefale denne vandrerute. Ruten byder nemlig på en blanding af skov, strand og hede. Start din vandretur i Vorupør og gå langs vestkysten, hvor du vil blive ført gennem Bøgsted Rende og Grube Vande.
Længde: | 11,9 km |
Varighed: | Ca. 2,5 timer |
Sværhedsgrad: | Moderat |
Flade Sø rundt
Denne vandrerute ligger i Lodbjerg klitplantage og begynder ved det meget besøgte fyr, Lodbjerg fyr. Følg blot de markeret grønne pile. Er du interesseret i fugle, så er dette en god rute til at dykke ned i de mange fuglearter. Du kan være heldig at se kobbersneppe, rødben og skægmejse. Nyd også udsigten over Vesterhavet.
Længde: | 13,4 km |
Varighed: | Ca. 2,5 timer |
Sværhedsgrad: | Moderat |
Tved Klitplantage og Isbjerget
Denne rute er beliggende nær Tved. På denne rute smukke skovbeklædte rute har du god mulighed for at se dyr såsom egern, fasaner og dådyr. Vi anbefaler, at vandre ved solopgang eller solnedgang, da chancen for at du ser et af disse dyr er større. Du vil på ruten også komme forbi Nord sø, hvor ænder og andre fugle holder til.
Længde: | 14 km |
Varighed: | Ca. 3,5 timer |
Sværhedsgrad: | Moderat |
5 fede aktiviteter i Nationalpark Thy
5 besøgssteder i Nationalpark Thy
Tag på opdagelse i nationalparkens 5 besøgssteder: Nationalparkcenter Thy, Lodbjerg Fyr, Stenbjerg Landingsplads, Bådhuset i Hanstholm og Svaneholmshus. Gør et stop på din vandretur og dyk ned i de fine udstillinger og historier som Nationalpark Thy byder på. Vi anbefaler, at du undersøger åbningstider til besøgsstederne inden du tager afsted.
Vælger du at besøge Lodbjerg Fyr, kan vi helt klart anbefale at du smager deres kringle, mens du går på opdagelse i den fine udstilling.
Overnatning ved Nationalpark Thy
Ønsker du en overnatning i det fri, så finder du gode muligheder for det her. Der er utallige shelters, som du kan benytte dig af – nogle er først til mølle princippet, mens andre kræver booking på forhånd. Find og book dit shelter hos Naturstyrelsen.
Du finder både gruppeshelters, vandshelters og et handicapvenligt shelter i og nær parken. Vi gør dog opmærksom på at nogle af disse kræver betaling.
Pakkeliste: Hvad skal jeg have med?
- Rigeligt med vand i en drikkedunk eller flaske
- Et par gode vandrestøvler, så du undgår vabler på din tur
- Vandresokker til ekstra komfort
- Vandrestave til at aflaste kroppen
- Et par vandrebukser
- En god vandrerygsæk til dit tøj og udstyr
- En sovepose hvis du skal overnatte i det fri
- Mad – enten snacks eller frysetørret mad
Ofte stillede spørgsmål om Nationalpark Thy
Vi anbefaler at du udforsker Lodbjerg Fyr, Stenbjerg Landingsplads, Bådhuset i Hanstholm, Svaneholmshus og Nationalparkcenter Thy.
Nationalparken Thy strækker sig fra fra Agger Trange til Hanstholm.
Nationalpark Thy dækker over hele 244 kvadratkilometer.
Det er muligt at cykle på alle skovveje og stier i Nationalpark Thy, men det er ikke tilladt at cykle inde i skovbunden eller klitterne.
Skriv et svar