Skotland – inspiration til smukke naturoplevelser og britisk kultur

Skotland er et populært rejsemål blandt turister og opdagelsesrejsende grundet den skotske kultur og de fantastiske og smukke naturoplevelser landet byder på. Drømmer du også om at udforske det nordlige land i Storbritannien, så har vi samlet en artikel med inspiration til din næste Skotland rejse.

Skotland rejse
Det skotske højland er betagende med sine dale og søer

Hvorfor rejse til Skotland?

Det skotske højland har enestående natur som man ikke finder mange steder i Europa længere, dette er i sig selv grund nok til at besøge landet. De fleste som har besøgt Skotland vil være enig i, at kulturen i landet er mindeværdig og noget for sig. Den skotske kultur byder blandt andet på folkedans, sækkepiber, nationalskjalde og højtider med fester. Man bliver taget godt imod og føler sig velkommen med det samme.

Skotland er et lettilgængeligt land at udforske grundet infrastrukturen og de mange gode outdoor faciliteter, dog kan vejret i det nordlige Storbritannien være uforudsigeligt, men dette har også sin charme. Skotland udgør det nordlige Storbritannien med England i syd. Skotland har 790 øer og har en stor diversitet i hele landet med storbyer, uberørte landskaber og øer samt højland og lavland. Landet har 5,3 millioner indbyggere, hvoraf den største by er Glasgow mens hovedstaden i landet er Edinburgh.

Skotsk madkultur i verdensklasse

Man skal ikke tage fejl af den skotske madkultur, der ligesom den danske er af høj kvalitet og man finder over hele landet en del Michelin stjerner på restauranterne. I den skotske madkultur bruger man mange naturlige råvarer, hvilket også er med til at give dem pladsen blandt toppen i europæisk madkultur. I det skotske køkken gør man stolt brug af de berømte kødkvæg fra Aberdeenshire og Angus, skotsk laks, bær fra naturen, ferske skaldyr osv.

Ej at forglemme deres drikkevarer, hvor det mest populære er skotsk whisky, som er deres mest kendte eksportprodukt. Der er altså alle muligheder for at få stillet sulten og tørsten i det skotske køkken på din Skotland rejse.

Skotland efterår
Der er noget fortryllende ved den skotske natur om efteråret

Naturoplevelser ud over det sædvanlige

Skotland kan besøges hele året rundt, men anbefales specielt som oplagt rejsemål om efteråret. Her vil man opleve den friske luft, de spejlblanke søer og det stemningsfyldte landskab og dale med smukke røde, brune, gule og grønne farver. Der er noget helt magisk over træerne, bakkerne, bjergene og de skotske skove om efteråret.

Et besøg i efteråret vil også betyde et mindre turistet Skotland, så man undgår overfyldte attraktioner. Dog må du forvente andre rejsende, da Skotland er et populært rejsemål, men trykket er klart mindre og stemningen anderledes om efteråret.

Som rejsende i efteråret kan du også opleve Skotlands fantastiske dyreliv. Årstiden er nemlig lig med brunsten for kronhjortene, hvor der kan opleves barske kampe mellem hannerne. Vil du gerne opleve dette fænomen kan du besøge Cairngorms National Park i den nordlige del af landet, samt Isle of Arran i den sydlige del af Skotland.

Inspiration til oplevelser i Skotland

Loch Lomond

Søen Loch Lomond og landskabet omkring er en del af en nationalpark med storslået natur. Loch Lomond er den største sø i Storbritannien og giver vand til Loch Lomond- whiskey destilleriet, der er beliggende ved breden af søen. Et destilleri som også er et besøg værd.

Glenfinnan Viaduct

Skotland rummer generelt mange historiske spots som er blevet brugt i store film, herunder ikke mindst Harry Potter filmene. Man har blandt andet brugt universitetet i Glasgow, slotte rundt omkring i landet samt Glenfinnan viadukten. Her kan du med rette tage en togtur igennem det skotske højland, og samtidig opleve den legendariske Glenfinnan viadukt, som er kendt fra Harry Potter filmene.

Glenfinnan Viaduct
Den kendte Glenfinnan Viaduct fra Harry Potter filmene er en tur værd med damptoget

Great Glen Way

Vil du gerne på vandretur uden at behøve den helt store erfaring er Great Glen Way et oplagt valg. Her bliver du mødt af et velfungerende stisystem, hvor du nemt kan navigere, og undgår at komme op i de store højder.

Selvom du ikke bliver helt vildtudfordret i terrænet, er der større chance for at blive det på distancen. Vandreturen strækker sig 120 km igennem Skotland, hvor du vandrer fra vestkysten til østkysten. Gennem denne tur vil du virkelig opleve den storslåede skotske natur, hvor du vandrer gennem smukke dale omringet af bakker og bjerge. Du vil gå igennem de skotske skove og nyde synet af de spejlblanke søer undervejs. Her vil du blandt andet også støde på den berømte Loch Ness sø, og hvem ved, måske du spotter noget i vandet.

Ben Nevis

Ved den skotske vestkyst tæt på byen Fort William ligger det højeste bjerg i Storbritannien Ben Nevis med en højde på 1,345 meter. Ben Nevis trekket tager mellem 3,5 og 4,5 time at vandre til toppen og hele turen tager i alt mellem 7-9 timer. Om efteråret kan du dog opleve mere ustadigt og diset vejr når du bestiger Ben Nevis. Hav derfor gerne udstyr med så du kan navigere rundt for en sikkerheds skyld. Om sommeren vil der være de bedste chancer for solskin og mere klart udsyn fra toppen.

Ovenstående oplevelser er blot et lille udpluk af fantastiske oplevelser til din Skotland rejse, og listen over ting kunne blive ved. Vi håber at artiklen har været til inspiration, og hvis vi har vækket din lyst til at pakke rygsækken og snøre vandrestøvlerne, så kan du finde alt udstyr her på Backpackerlife.dk. Tak for at du ville læse med.

Ofte stillede spørgsmål om Skotland

Hvornår skal man besøge Skotland?

Skotland kan besøges året rundt, da temperaturerne nogenlunde ligner dem vi har i norden. Vejret kan være ustadigt og præget af nedbør i forår samt efterår.

Hvornår er det bedst at vandre i Skotland?

Generelt er det bedst at vandre i Skotland om sommeren. Dog er der også meget smukt om efteråret, selvom vejret kan være ustadigt.

Er det dyrt at spise i Skotland?

Prisniveauet på mad og drikke i Skotland ligner meget det vi selv har i Danmark. Priserne varierer fra lave til dyre alt efter hvilken madoplevelse man vil have.

4.2/5 - (10 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *