Covid-19 Rejsevejledning (2024): Information samlet ét sted

Efter en lang periode med nedlukninger og lockdown, begynder verden endelig at åbne op igen. Inden du pakker rygsækken og stikker af ud i verden i jagten på nye oplevelser, er det vigtigt, at du nøje sætter dig ind i den sundhedsmæssige situation og eventuelle restriktioner, der gælder for din destination. Derfor har vi udarbejdet denne guide, hvor du kan finde alt relevant rejseinformation og relevante links samlet ét sted. 

OBS: Denne rejsevejledning er udelukkende vejledende. Der påbegyndte ændringer af rejsevejledninger i sluningen af 2021, som stadig ændre sig den dag i dag i 2023. Udenrigsministeriet farver nu lande efter, om det er sikkert at rejse ift. blandt andet konflikt og kriminalitet – og altså ikke længere efter, om det er sikkert at rejse ift. Corona. Inden du rejser, bør du orientere dig om det pågældende lands retningslinjer her.
Denne artikel er opdateret den 18. januar 2023.

Rejseguide - covid 19 - corona
Verden er endelig begyndt at åbne op igen! Du kan efterhånden rejse mange steder hen, om end det stadig kræver planlægning.

Fra d. 15. oktober 2021 og frem er der en lang række rejserestriktioner, som ikke længere gør sig gældende. Du skal dog fortsat være opmærksom på hvert enkelt lands vejledning ift. Covid-19. Du kan læse alle landes vejledninger på linket ovenfor, hvor Udenrigsministeriet opdaterer med nyeste, gældende rejsevejledninger. Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret og orienteret om Covid-19-situationen i det land, du rejser til.

Du skal ikke kun være opmærksom på, om du skal i karantæne, når du kommer hjem til Danmark efter rejse. Du skal også være opmærksom på, om du må rejse ind i det land, du gerne vil rejse til. Der er forskel på, hvilken dansk region du bor i, når du skal rejse til et andet land. Nogle regioner vil være på andre landes røde lister, alt efter antallet af smittede i din region.

Du skal derudover undersøge, om din forsikring dækker, hvis der opstår udgifter relateret til Corona på din rejse. Udenrigsministeriet anbefaler, at du tilmelder dig Danskerlisten, inden du rejser.

Har du styr på værnemidlerne?

Fra d. 26. juni 2021 trådte den fjerde, og sidste fase, af en gradvis genåbning for rejseaktiviteter i Europa i kraft. Med den aftale blev det meste af Europa endelig gjort grøn igen.

Udenrigsministeriet inddeler verdens lande i fire farver:

  • Grøn: Du kan rejse til landet
  • Gul: Du kan rejse til landet, men vær opmærksom
  • Orange: Alle ikke-nødvendige rejser frarådes
  • Rød: Alle rejser frarådes

Du kan som normalt rejse til grønne og gule lande. Til rejser i EU-lande og Schengen området benyttes det famøse EU-coronapas. Et EU-coronapas er gyldigt, hvis man har en negativ corona-test, er vaccineret eller er tidligere smittet. Formålet med Coronapasset er at gøre det muligt for EU-borgere at bevæge sig karantænefrit mellem EU-landende. På linket her kan du hente Coronapasset fra den danske sundhedsstyrelse, som du kan bruge til dokumentation i hele EU.

Rejsevejledning og guide
Det kan være din næste rejse består af et roadtrip

Rejsevejledning i Europa og resten af verden

Det meste af Europa er igen gjort grønne, så du kan godt tage til udlandet. Inden du rejser ud i verden, er det en god idé, at du sætter dig godt ind i det pågældende lands corona-situation. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et lands farve og restriktioner kan ændre sig med kort varsel, såfremt Covid-19-situationen i det pågældende land ændrer sig. Derfor bør du altid orientere dig nøje på Udenrigsministeriets hjemmeside. Du kan se et kort over verdens lande og deres farver på Udenrigsministeriets hjemmeside. Kortet opdateres løbende. Her er det desuden muligt at abonnere på en eller flere rejsevejledninger helt gratis, så du får den nyeste information på e-mail.

de danske ambassaders hjemmesider kan du desuden se, hvilke specifikke restriktioner der er gældende i det pågældende land. Vær opmærksom på, at Danmark ikke har ambassader i alle verdens lande, og at nogle ambassader derfor dækker flere lande.

Rejsevejledning - corona guide til rejs

Derudover kan du benytte EU’s side Re-Open EU, hvor du kan finde information omkring EU-lande og eventuelle test- og isolationskrav. Informationen på siden opdateres løbende og oversættes til 24 sprog. Vær opmærksom på, at informationen er maskinoversat, og der derfor kan forekomme fejl i oversættelserne.

Yderligere kan du læse mere omkring Covid-19 restriktioner og rejser i Europa på coronasmitte.dk. Her kan du også læse mere om coronapasset.

Derudover bør du hente den gratis app Rejseklar. I Rejseklar-appen kan du finde rejsevejledninger, tilmelde dig danskerlisten så myndighederne kan kontakte dig ved problemer, finde kontaktoplysninger til nærmeste danske ambassade eller konsulat, få information om hvordan du forholder dig til sygdom samt få push-beskeder med vigtig information om din destination. Find den i App Store her og i Google Play her.

Rejse vedjledning og guide til europa

Restriktioner i lufthavne og fly

Alle rejsende over 6 år skal have mundbind på i danske lufthavne. Dette gælder desuden i de fleste lufthavne rundt omkring i verden. Desuden kræver de fleste flyselskaber, at voksne og ældre børn har mundbind på under flyvningen. For mere information bør du besøge flyselskabernes hjemmesider.

Restriktioner i verden

Restriktionerne varierer meget fra land til land. Derfor er det vigtigt, at du grundigt sætter dig ind i restriktionerne på din destination inden afrejse, og ser Udenrigsministeriets gældende rejsevejledning inden afgang. Der gælder fortsat forskellige restriktioner ift. brugen af mundbind, fysisk afstand, udgangsforbud, kapacitet med offentlig transport og åbningstider for restauranter, barer og butikker. Hvis du ikke overholder de gældende restriktioner, kan du risikere at få en bøde.

Rejseguide til europa - covid-19 corona

Huskeliste til rejsen

Vi håber, at denne rejsevejledning hjalp dig lidt på vej, og at du får nogle rigtig dejlige rejser og fede oplevelser ude i verden.

God rejselyst!

5/5 - (4 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *