Vandrestøvle guide: Sådan vælger du dine vandrestøvler (2024)

Det kan være et livslangt projekt at finde de helt rigtige vandrestøvler. Vi vil i denne artikel gøre dig klogere på hvordan du vælger et par støvler, der passer til dine fødder og til dit behov. Og komme med et par små tips til glade fødder, selv på de lange vandringer.

Vandrestøvler til outdoor og backpacking
Det er vigtigt at købe et par gode vandrestøvler, der kan hjælpe dine fødder godt på vej.

Hvorfor vandrestøvler?

Vandrestøvler er en type af fodtøj, der er specialdesignet til vandring og trekking i alsidigt terræn. Vandrestøvler er lavet i et sildstærkt materiale, der kan udholde forskelligt vejr og terræn. Sålerne er tykke og solide, så de nemt kan komme over udfordringer, uden det mærkes i foden.

Vandrestøvler er udført sådan, at de giver støtte og aflastning til fødder og ankel under et højt stressniveau. Men faktisk kan et par gode vandrestøvler også afhjælpe knæ og hofter. Dette sker fordi vandrestøvlernes gode støtte hjælper til hurtig stabilisering, og derfor giver ro til resten af underkroppen.

Vandrestøvler er en central komponent i din outdoor garderobe, der kan være med til at sikre dig en fed udendørsoplevelse. Det er en god idé at gå støvlerne til inden du drager på en længere tur, men når det er gjort er du klar til at opleve alle de gode ting vandring kan tilbyde.

Populære vandresko- og støvler i vores shop

Hvilke typer vandrestøvler findes der?

Der findes forskellige typer af vandrestøvler, der passer til forskelige behov. Det er derfor vigtigt at afstemme hvor og hvordan du skal bruge støvlerne. I dette afsnit vil vi komme ind på de tre mest typiske typer af vandrestøvler, så du kan få et hurtigt overblik over, hvilken model, der kunne passe dig og dine behov. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om de forskellige typer kan du læse vores guide her.

Low-cut vandresko

Disse vandresko er en model, der i udseende minder om den klassiske sneakers. Dog er vandreskoene mere solide i materialerne, så de kan holde til højt aktivitetsniveau og udfordrende terræn. Denne type af sko er god til dagsture med minimal oppakning, da de tilbyder god fleksibilitet og let støtte. Et godt bud på en god vandresko af denne type er Messal fra Trespass, som er en yderst åndbar og letvægtig sko, der kan bruges hele året.

Mid-cut vandrestøvler

Denne type af vandrestøvle tilbyder god støtte og aflastning af ankel, hvilket giver komfort i ujævnt terræn. Mid-cut vandrestøvler er typisk lavet i fleksible materialer, der ikke tager længe at gå til. Denne model er god til længere vandreture med oppakning, da de giver ekstra støtte. Et godt bud på en fed vandrestøvle i denne kategori er Gerrard fra Trespass, der er udført i sildstærkt læder og har en god ankelstøtte.

High-cut vandrestøvler

Denne type vandrestøvler er designet til at udholde lange vandringer i yderst udfordrende terræn, hvor din krop har brug for meget støtte og aflastning. Støvlerne er typisk stivere i materialet og skaftet går højere op over anklen, så du er garanteret solid støtte. Disse vandrestøvler kan tage lidt længere tid at gå til, men de er bestemt besværet værd. I denne type af vandrestøvler kan vi anbefale Mil-Tec tactical boot, der er forret med isolering, så fødderne holdes varme.

Med et par behagelige og sildstærke vandrestøvler er du klar på alverdens udfordringer.

Hvordan vælger man vandrestøvler?

Det kan være svært at vælge den helt rigtige vandrestøvle, og derfor kan det være behjælpeligt at afklare sit behov inden man går igen med at kigge. I dette afsnit kigger vi derfor på nogle simple spørgsmål, der kan hjælpe dig med at komme tættere på din nye vandrestøvle.

Hvor skal vandrestøvlen bruges?

Det er for det første vigtigt at vide hvor og hvornår støvlen skal bruges, så man kommer afsted med en støvle, der passer til det terræn man befinder sig i. Mange vandrestøvler passer til forskellige typer af ture, men spørg dig selv hvor du oftest vil bruge støvlen. Skal du bruge den til weekendture i Danmark kan den low-cut støvle være et godt bud, da terrænet herhjemme ofte ikke er særlig udfordrende. Men skal du på trekking i Norge eller Nepal, skal du overveje en mid-cut støvle, så du får god ankelstøtte og undgår skader.

Hvilket materiale skal en vandrestøvle være lavet af?

Det er også vigtigt at overveje, hvilket klima, man skal vandre i. Selvom vi anbefaler en mid-cut støvle til både Norge og Nepal, er vejret jo meget forskelligt på disse to steder. Hvis du skal bruge vandrestøvlerne i et koldere klima, kan det være en god idé at kigge efter en støvle med en solid sål og et vandtæt ydre. Mens det er vigtigt med en åndbar støvle i et varmere klima, såsom på den spanske Camino, så dine fødder kan komme af med varmen. Hvis du vil vide mere om de forskellige materialer kan du læse vores artikel om vandrestøvlers materialer her.

Hvor stor skal en vandrestøvle være?

Vi anbefaler altid at gå en størrelse større end du er vant til, så dine fødder har rigeligt plads og så du kan have et par gode vandresokker på. Dine vandrestøvler må under ingen omstændigheder være for små og stramme, da dette vil resultere i vabler og ømme fødder. Det er en god idé at prøve vandrestøvler sidst på dagen, da dine fødder her er størst. Det er også en god idé at prøve støvlerne med de sokker du vil vandre i, så du ved hvor meget plads disse vil optage. Et huskeråd er at dine støvler skal sidde til, at de ikke må stramme og at du skal kunne vrikke med tæerne. Hvis du har lyst til at nørde mere omkring de forskellige komponenter din vandrestøvler består af kan du læse vores guide til vandrestøvlers anatomi her.

Outdoor støvler
Dine fødder er dit transportmiddel, og de fortjener derfor at blive behandlet godt.

Hvorfor er vandresokker en god idé?

Et par gode vandresokker er helt uundværlige, da de skaber ekstra komfort for dine fødder. Vandresokker fungerer som et ekstra lag mellem din fod og skoen, så huden ikke bliver slidt af under den hårde belastning. Vandresokker er typisk lavet i uld eller kunststof, der begge er gode til at svedabsorbere, temperaturregulerende og antibakterielle. Det er meget vigtigt med tørre og rene fødder på vandreture, og dette kan vandresokkerne hjælpe dig med.

Vandresokker kan både bruges i et koldere klima til at holde på varmen, mens de også kan bruges i et varmere klima til at temperaturregulere, så du ikke får svedige fødder. Mange vandresokker kommer med forstærkning ved hæl og tå, som formindsker risikoen for at få vabler. Det er meget vigtigt at undgå vabler på en vandretur, da dette vil give stort ubehag, og i værste tilfælde afbryde turen.

Uldsokker er et godt og alsidigt valg, da materialet ikke kun er god til at isolere og skabe varme, men også til at temperaturregulere og til at absorbere vand og sved. Alle disse kvaliteter er med til at gøre uldsokker behagelige og yderst åndbare. De er særdeles velegnet til vandring og trekking, men er også geniale at pakke til en længere backpacking rejse, da ulden er lugthæmmende.

Populære vandresokker i vores shop

Kom godt i gang med dine nye vandrestøvler

Det er en god idé at gå en smule rundt indenfor når du har fået dine nye støvler hjem. Så kan du sikre dig, at størrelsen passer inden du tager den på udenfor og ikke kan ombytte dem længere. Husk at prøve støvlen på forskellige tidspunker af dagen, så du er sikker på de passer selv hvis dine fødder skulle vokse en smule sidst på eftermiddagen. Du skal også huske at prøve støvlerne med de sokker, som du har tænkt dig at vandre i, så du ved hvor meget plads disse vil optage.

Når du har sikret dig at størrelsen passer, skal du huske at gå dine støvler til før du tager dem på til en lang vandretur. Dette er en tilvænningssag, og du skal derfor gradvist øge distancen du har støvlerne på. Start med en tur til supermarkedet og væn dig herefter langsomt til længere distancer i skoven. Når støvlerne er gået til og sidder behageligt er du klar til mange fede vandreture. Hvis uheldet skulle være ude, og du får ømme tæer og fødder kan du med fordel kigge på vores tips til at binde dine snørebånd på alternative måder her.

Bestsellers indenfor vandrestøvler i vores shop

vandrestøvler dame

Trespass Mitzi til kvinder

Budgetvenlig og alsidig mid-cut vandrestøvle

Vandrestøvle fra Trespass, der kan bruges året rundt i forskelligt terræn og klima. Åndbart mesh materiale og ydersål i vandafvisende gummi. God stabilitet og ankelstøtte selv på længe ture.

Trespass Garrard til herre

Sildstærk mid-cut vandrestøvle til en god pris

Vandrestøvle fra Trespass, der kan bruges året rundt i alsidigt klima og terræn. Overdelen er udført i læder, hvilket gør støvlen meget holdbar og vandtæt. Solid undersål i vibram og åndbart overstykke i membram.

Mil-tec Tactical Boot unisex

Letvægtig vandrestøvle efter amerikansk design

Robust vandrestøvle fra Mil-Tec, der er utrolig letvægtig. Skridsikker og stødabsorberende ydersål, der sikrer god komfort. Udført i åndbart mesh-materiale for god temperaturregulering.

Ofte stillede spørgsmål om vandrestøvler i 2024

Hvorfor vælge vandrestøvler?

Du skal vælge vandrestøvler, da det er en type af fodtøj, der er specialdesignet til vandring og trekking i alsidigt terræn. Vandrestøvlerne vil give god støtte til ankel, fødder og underkroppen, så du får en behagelig tur.

Hvor store skal vandrestøvler være?

Dine vandrestøvler må under ingen omstændigheder være for små. Du skal tit købe en størrelse større end du er vant til. Støvlerne skal sidde til, de må ikke stramme og du skal kunne vrikke med tæerne.

Hvordan undgår man vabler i vandrestøvler?

Du kan med fordel bruge vandresokker med vabelfri-teknologi for at undgå vabler. Du skal også huske at holde dine fødder rene og tørre. Dette vil formindske risikoen for vabler.

4.9/5 - (17 votes)

14 kommentarer

  1. Belinda Rasmussen

    Hej

    Søger en god vinter vandre støvle til dame til brug for nogle gode lange vandreture her i Danmark. Udfordre ikke det vilde terræn endnu da jeg har fået nyt knæ i marts. Hvilken vinter støvle vil i anbefale? Ligger som regel i str 37 men skal vel så op i 38.
    På forhånd tak for jeres svar og hjælp.

  2. Ayoe Raun

    Hej

    Normalt bruger jeg Lowa Renegade GTX wide str 40 som vandrestøvle. Desværre er den pt ikke tilgængelig pga leveringvanskeligheder. Derfor er jeg nysgerrig efter om der findes andre komfortable brede vandrestøvler til damer. Skæringen skal være “mid” altså ikke low eller High.

    Er der en eller flere I kan foreslå?

    Bedste hilsner
    Ayoe

    • Lars Kjær

      Hej Ayoe

      Tak for din besked. Jeg kender ikke din specifikke vandrestøvle, men et rigtig godt bud på en all-round letvægts vandrestøvle kunne være skotske Trespass i deres DLX Nomad: https://backpackerlife.dk/produkt/vandrestoevler-til-kvinder-dlx-nomad/. Denne støvle er med vandtæt membran, er i et mid-cut design og har en skridsikker vibram sål 😊

      Hvis du har yderligere brug for hjælp til valg af vandrestøvle, så må du endelig hive fat i os på tlf. 42 55 59 19 (9-16 på hverdage) eller på vores mail kontakt@backpackerlife.dk 😊

      Dbh
      Lars, Backpackerlife

  3. Mette Dam

    Hej
    Jeg skal købe en vandrestøvle til min mand , der gerne vil have en sål der er rimelig stiv. Da han har problemer med en tå, der ikke kan bøje så godt . Kan i komme med et godt bud

  4. Michael gade Jensen

    Hej.jeg leder efter en vandrestøvle/sko
    Jeg går ca.6 km hver dag med min hund .Enten i skoven eller på stranden.
    Mit store problem er at efter kort tid går mine vandrestøvle/sko i stykker i “limningen”DVS. Sålen slipper skoen.. har i et bud på nogle stærke støvler/sko??
    På forhånd tak 🙏.
    Mvh Michael Jensen

  5. Thomas Risbjerg

    Jeg leder efter nogle gode vandresko/vandrestøvler til brug i Ecuador, hvor de skal bruges i en uge i Amazonas, dog uden oppakning. Hvad skal jeg gå efter?

    • Lars Kjær

      Hej Thomas

      Tak for din besked – det lyder som en fed tur du skal på 🙂 Hvis du skal gå i Amazonas vil jeg anbefale dig at kigge efter et par mid-cut vandrestøvler, som giver ekstra støtte til dine fødder og ankler.

      Ved du hvor kuperet terræn, du kommer til at gå i? 🙂

      Dbh
      Lars, Backpackerlife

  6. Kirsten Berg

    Hej
    Jeg er på udkig efter en vandresko eller -støvle til en smal fod, dame. Har I en model, der egner sig til smalle fødder?

    • Lars Kjær

      Hej Kirsten

      Tak for din besked. Det kan du tro vi har – hvad str. skal du bruge? 🙂 Hvilke type tur skal skoen bruges til?

      Dbh
      Lars, Backpackerlife

  7. Rikke haldbæk

    Hejsa
    Hvor længe skal man forvente ens vandrestøvler holder. De bruges hver dag og jeg går minimum 6km, skov strand asfalt..
    Hilsen
    Rikke

    • Lars Kjær

      Hej Rikke

      Tak for din besked 😊 Det er et godt spørgsmål – og de kommer an på mange faktorer. Som udgangspunkt så bør dine vandrestøvler holde til mange lange ture. Du kan forlænge dine vandrestøvlers levetid ved at lave generel pleje af dem (bl.a. gøre dem rene efter hver tur, bruge imprægnering osv.).

      Har du nogle specifikke spørgsmål til pleje/levetid af vandrestøvler, eller specifikke modeller, så er du meget velkommen til at tage fat i os på tlf. 42 55 59 19 (9-16 på hverdage) eller på kontakt@backpackerlife.dk.

      De bedste hilsner
      Lars og Backpackerlife-teamet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *